0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

De Grønne: Coop løber fra ansvaret med klima-app

Den nye klima-app fra Coop kan i bedste fald ses som en loyalitetsapp for entusiastiske klimaforkæmpere. I værste fald som et eksempel på greenwashing og ansvarsfralæggelse, skriver Jonas Holm, formand for partiet De Grønne, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

COOP har en stærk klima- og miljøprofil, måske den stærkeste på dagligvaremarkedet lige nu. Derfor var jeg forundret over at læse CSR-chef Thomas Rolands debatindlæg 'Derfor fravælger vi klimamærkning og satser på digital hjælp til den enkelte forbruger' i Klimamonitor 21. september.

Thomas Roland forklarer i sit indlæg, at det er teknologien, der skal få os til at ændre madvaner.

I samme indlæg argumenterer Roland for, at hverken løftede pegefingre, en klimamærkning af vores indkøbsvarer eller øgede priser på de mest klimabelastende varer, som eksempelvis kød, vil gøre en forskel i forhold til vores indkøbsvaner.

Coop har derfor udviklet en klima-app, som skal guide forbrugeren i deres indkøb, og herigennem nedbringe deres CO2-aftryk i indkøbskurven. Men app’en gør forbrugeren og klimaet en bjørnetjeneste ved at lægge alt ansvaret over på forbrugerens skuldre.

Coops klima-app kommer næppe til at rykke det store ved forbrugernes madvaner. Coops app kan i bedste fald ses som en loyalitetsapp for de allermest entusiastiske klimaforkæmpere og i værste fald som et eksempel på greenwashing og ansvarsfralæggelse.

Prisreguleringer fremfor klimaafgifter

Coops argument mod klimaafgifter på for eksempel kød holder ikke. Prisreguleringer er det vigtigste instrument til ændring af forbrugsvaner

Det skriger til himlen, når Roland hævder, at en CO2-afgift på de mest klimabelastende varer, som for eksempel kød, ikke vil have nogen effekt.

Roland skriver tværtimod, at det kan gøre kødet mere efterstræbelsesværdigt, og dermed kan have den stik modsatte effekt.

Udover, at det står i modsætning til Rolands påstand om, at vi som forbrugere ikke ændrer vores forbrug fordi vi, ifølge ham, ikke er villige til at bruge penge på god mad og kvalitet, står det også i modsætning til, hvad vi ellers ved om regulering af forbrugeradfærd.

Selvfølgelig vil en mærkbar afgift reducere forbruget, uanset om det drejer sig om cigaretter eller oksekød.

Hvis vi vil hjælpe forbrugerne til at handle mere klimavenligt, vil en klimaafgift på klimabelastende varer være et af de allervigtigste værktøjer.

Et halvt kilo oksekød skal være langt dyrere, mens plantefarsen ved siden af i disken tilsvarende skal være langt billigere. Det vil i højere grad gøre oksekød til en luksusspise, mens plantefarsen bliver det, der spises til hverdag, til gavn for både klima og sundhed.

Coop tror ikke på en klimamærkning – med det gør forbrugerne

Afgiften skal ikke straffe eller udskamme dem, der nyder en god bøf, men vil naturligt regulere det samlede forbrug, så alle frit kan handle de varer de ønsker med god smag i munden.

Klimavenlige med klimamærke

Roland kalder udviklingen af et klimamærke for »populistisk«, »simpelt« og »virkningsløst«. Det er rigtigt, at et klimamærke ikke i sig selv vil kunne forandre alles indkøbsvaner, men det vil være en let måde at guide forbrugeren i deres indkøb og en måde at gøre klima til en aktiv overvejelse, når man står og skal vælge varerne i disken.

Fuldstændig ligesom at Ø-mærket i dag guider os til økologien, og Änglamark guider os til de allergivenlige valg, vil et klimamærke guide os til de klimavenlige.

Man kan derfor undre sig over, at Coop og den øvrige detailhandel bruger så meget energi på at lave deres egne mærker, som for eksempel ’Smag forskellen’ og ’Princip’, samtidigt med, at de giver udtryk for, at de ikke tror på et klimamærke.

Rolands selvmodsigende begrundelse for ikke at lave et klimamærke fremstår derfor som en dårlig undskyldning for ikke at påtage sig det nødvendige ansvar.

Et ansvar, der uden tvivl er kompliceret, besværligt og dyrt for detailhandlen, men som faktisk vil gøre det lettere og mere simpelt for den enkelte forbruger at navigere i de utallige varer under indkøbsturen.

Skuffende ansvarsfralæggelse

Thomas Rolands debatindlæg er en skuffende udmelding fra Coop, som ellers tidligere har brystet sig af at være ansvarlige.

Det var Coop, der lavede madpyramiden til børnene i folkeskolen og dem, der fjernede buræggene fra hylderne. Så kom nu tilbage ind i kampen, Coop, med mere og andet end en app.

Lad være med at bede den enkelte forbruger om at bære hele ansvaret. Gør det let og billigt at handle klimarigtigt, så forbrugeren ved køledisken automatisk tænker: ’Køb grønt – alt andet er sort’. Det er simpelt, og det vil gøre en væsentligt større forskel end en app.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

  1. Vil du være med til sikre et grønt og energieffektivt erhvervsliv?

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  2. Kan du finde nøglerne til CO2-reduktioner i samfundet?

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  3. Kære jurist – klimaet har brug for din hjælp

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  4. Long-term Energy Adviser in India in energy modelling and technology catalogue (Adviser N2)

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden