0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Selina Juul og Klaus Jørgensen: Kampen mod madspild startede for 12 år siden, men er slet ikke vundet endnu

Tirsdag er national madspildsdag. Men kampen mod madspild skal ikke blot ske en gang om året, skriver Klaus Jørgensen, områdechef hos Landbrug & Fødevarer og Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den 29. september fejres den nye nationale Madspildsdag. Det sker i tråd med FN’s internationale Madspildsdag (United Nations International Day of Awareness of Food Loss and Waste, IDAFLW), som fejres samme dag verden over. I Danmark er tovholder på Madspildsdagen regeringens tænketank om forebyggelse af madspild og fødevaretab One\Third.

For 14 år siden var Landbrug & Fødevarer den første, der fik sat fokus på omfanget af danskernes madspild – og for 12 år siden blev forbrugebevægelsen Stop Spild Af Mad stiftet.

Fra stort set intet fokus på madspild for 12 år siden til madspild på dagsordenen hos samtlige danske regeringer siden 2009, i EU, FN, Kongehuset og selveste Vatikanet – der er i dén grad sket et ryk i bevistheden.

Selv om det går i den rigtige retning, og de danske husholdningernes madspild blev ifølge Miljøstyrelsen i årene 2011 til 2017 reduceret med 14.000 ton, så er der fortsat meget, der kan gøres for at mindske madspildet. De 14.000 ton er blot to procent af Danmarks samlede madspild, der ifølge Miljøstyrelsen årligt løber op på 700.000 ton god, spiselig mad. Det svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 procent af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

Fødevaresektoren går forrest

Anderledes ser det ud i fødevaresektoren. Selv om der endnu ikke er fundet en fælles standard for opgørelse af madspild – og dette arbejder netop den føromtalte tænketank med – så sidder hverken detailkæder, landbruget, industrien og foodservice med hænderne i skødet.

Allerede for 12 år siden har detailkæden Rema 1000, med inspiration fra bevægelsen Stop Spild Af Mad, afskaffet alle former for mængderabatter i kædens danske butikker, så forbrugerne kan købe præcis de mængder mad, de har brug for.

Efter Rema 1000 fulgte de andre detailkæder med. Coop kom med i kampen i 2013, Lidl og Dansk Supermarked (nu Salling Group) i 2015, Aldi i 2016 samt Dagrofa i 2017. Adm. direktør i De Samvirkende Købmænd, John Wagner, har flere gange udtalt, at kampen mod madspild er blevet et konkurrenceparameter.

Og indsats mod madspild og forskellige tiltag belønnes af forbrugere. En undersøgelse af Kantar Gallup viser i en rangorden over hvilke tiltag mod madspild, der de seneste 10 år hjælper danskerne mest med at mindske deres madspild, at de fire mest populære er: at supermarkeder sælger flere datovarer til nedsatte priser (53 procent), at der er kommet flere produkter og forpakninger i supermarkeder, som henvender sig til singler og mindre husstande (25 procent), at der er generelt er kommet større viden om madspild i samfundet (24 procent), og at supermarkeder har indført styk-rabatter i stedet for mængderabatter (22 procent).

Dette bakkes op af Landbrug & Fødevarers seneste undersøgelse, som viser, at halvdelen af danskerne mener, at flere datovarer til nedsatte priser har hjulpet dem til at mindske deres personlige madspild. Også at der er kommet flere stykrabatter i stedet for mængderabatter, gør en betydelig forskel. Ligeledes at detailhandlen fører kampagner mod madspild og har indført flere mindre emballagestørrelser, hjælper danskerne på vej til at mindske deres madspild.

Millionbesparelser i detailhandlen

Ser man på detailkæderne egne tal og tiltag, er der sket en del de seneste mange år.

Detailkoncernen Coop har arbejdet på at nedbringe sine kæders madspild de seneste år. Det har sparet koncernen 20-25 millioner kroner, berettede Coop Danmark i 2015. I 2017 præsterede Fakta-kæden sit laveste niveau af madspild i fire år. Sammenlignet med 2016 har Fakta reduceret madspild for mere end 20 millioner kroner.

Detailkoncernen Salling Groups butikker kasserede i 2016 33.400 ton mad. Netto, som er koncernens største kæde, stod for den største andel på 17.600 ton i 2016, mens Føtex kasserede 10.500 ton, og Bilka stod bag 4.700 ton madspild.

De 33.400 ton kasseret mad i 2016 var 5,2 procent mindre end i 2015. Af alle de madvarer, Dansk Supermarked køber ind på et år, spildes der godt 2,5 procent, berettede Dansk Supermarked i 2017.

Voksende marked for madspildsprodukter

Fødevareindustrien er også ret godt med i kampen mod madspild. Biproduk-ter, ukurante 2. sorterings grøntsager og andre restprodukter bliver til big business.

Et godt eksempel er bl.a. at over 370 tons ’grimme’ grøntsager, som blevet reddet hen over de sidste to år takket være erhvervspartnerskab mellem Stop Spild Af Mad og Danmarks største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn ApS i samarbejde med Gartneriet Østervang Sjælland, salgsorganisationerne Gasa Odense og Gasa Nord Grønt Amba samt dagligvarekæderne Rema 1000 og Salling Group.

Disse ’grimme’ grøntsager blev solgt i detailkæderne henholdsvis i bakker samt som en ’madspildsketchup’, som er fremstillet af overskudstomater.

Måltidskassevirksomheder med 2. sorterings grøntsager som ’Grim’, Carlsbergs Jacobsen ’Brø&Øl’ brygget på overskudsbrød, plantefars af juicerester, Rootly, Twisted Leaf som er baseret på udtræk af kaffeblade, Agrain som forvandler ølbryggerens mask til mel, juiceproducenten Rescued Fruits, og Banana Cph som fremstiller sund softice af brune overskudsbananer fra Irma er blandt de mange fødevarevirksomheder, som forvandler spildprodukter til ny forretning.

Det bakkes op af en undersøgelse fra Epinion, der viser, at over halvdelen af danskerne (55 procent) ville foretrække at købe et fødevareprodukt, som bidrager til mindre madspild.

Restauranter, caféer og storkøkkener har i mange år arbejdet professionelt med at mindske madspildet. I de seneste år har mange intensiveret indsatsen og indført nye og gode rutiner, som har mindsket madspildet.

Nu har over 1.000 foodservicevirksomheder også tilsluttet sig den tillidsbaserede certificeringsordning Refood, hvor man forpligtiger sig på at mindske madspildet og samtidig være tilmeldt en ordning i forhold til afhentning af de organiske restprodukter, som bliver til bioenergi.

Vigtigt med fokus på hele værdikæden

Det er mindst lige så vigtigt at have fokus på hele fødevareværdikæden. Alle virksomheder kan suboptimere, men har man ikke fokus på hele værdikæden, kan det ende med at ramme andre led, som risikerer at kunne øge deres madspild eller klimaaftryk.

Derfor er teknologi og forskning også en del af løsningen på kampen mod madspild. Teknologier, som for eksempel Internet of Things og blockchainløsninger, hjælper på at få meget større transparens i supply chain.

I en tid med global pandemi, Covid-19, kan mange ting være uforudsigelige, især i fødevaresektoren, hvor restauranterne lukker på stribe og virksomhederne taber ordrer. Her skal man tænke i innovation, nye afsætningskanaler og mere onlinehandel – noget som teknologien kan hjælpe godt på vej.

Naturligvis vil der af og til forekomme madspild – også i 2030, året hvor al verdens madspild og fødevaretab skal halveres ifølge FN. Det er ikke muligt at opnå nul madspild, da der altid vil opstå en vis grad madspild på grund af uforudsete begivenheder og andre faktorer i hele værdikæden fra jord til bord. Men alt madspild, der med rettidig omhu kan undgås, bør ikke eksistere.

Selv om det går fremad, er kampen mod madspild slet ikke vundet endnu. Derfor vil vi gerne understrege, at det er ikke nok at lave madspildsdag én gang om året. Det allerbedste er at afholde madspildsdag hver eneste dag året rundt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Energistyrelsen søger dygtig scenarieekspert til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  2. Energistyrelsen søger ekspert i energieffektivisering i industri til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  3. Energistyrelsen søger ekspert i integration af vedvarende energi i el-systemet til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  4. Energistyrelsen søger energiplanlægger med dyb viden om den danske energitransition til Global Rådgivnings internationale program-samarbejder

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden