0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Det er vigtigt, at Velux og WWF lærer af historien om skov og klimakompensation

Professor Jens Friis Lund er ikke overbevist af Velux og WWF’s argumentation angående risiko for manglende CO2-reduktioner ved deres store skovprojekt. I dette debatindlæg gennemgår han hvorfor.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ingrid Reumert, Velux og Jacob Fjalland, WWF, adresserer i en replik til mit indlæg mine argumenter om, at den reelle klimaeffekt af virksomheden og WWF’s påtænkte skovrejsningsprojekter i Myanmar og Uganda er usikker på grund af risiko for lækage og at skovene ryddes eller brænder under eller efter projektperioden frem mod 2041.

I svaret argumenterer de for, at disse risici aktivt minimeres på følgende vis:

  1. Ved at vælge projektområder, hvor risikoen for lækage er lav, specifikt fordi det er lokalbefolkningens brug af skoven, der er ’truslen’, og ikke produktion til globale varekæder.
  2. Ved at indregne en buffer, så skovene i 2041, hvis alt går vel, forventes at have optaget 25% mere kulstof, end Velux regner med at have udledt.
  3. Ved at benytte anerkendte standarder, såsom FN-systemet, og certificere projekterne.

Dette er en vigtig debat. Velux’ ønske om at tage ansvar for sine historiske udledninger er prisværdigt. Det bidrager til at hæve ambitionsniveauet i samfundet, så vi bevarer chancen for at begrænse den globale opvarmning til mindre end to grader i dette århundrede.

Og Velux er ikke alene. En lang række virksomheder er ved at udvikle lignende planer og kigger også mod skovene i det globale syd i forventning om, at de kan levere klimakompensation.

Men vi har været her før. Ideen om at bruge skove i det globale syd til klimakompensation har i hvert fald tre årtier på bagen. Og netop derfor er det vigtigt at påpege, hvad vi kan lære af historien, så vi undgår at gentage fortidens fejltagelser – særligt nu, hvor den globale opvarmning er så fremskreden, at gentagne fejltagelser vil koste dyrt.

Lækage

I forhold til punkt nummer 1 og spørgsmålet om lækage, var det overraskende at læse i svaret på mit indlæg, at palmeolie ikke er relevant som drivkraft for afskovning i projektområdet i Myanmar.

Det eksakt modsatte fremgår af WWF’s egen hjemmeside om projektet.

Men selv om afskovning i området alene drives af lokalbefolkningens behov for skovprodukter og landbrugsjord, som WWF forklarer i interviewet, er lækage fortsat et vanskeligt håndterbart problem.

Folk går nemlig »ikke bare over i en nærliggende skov«, og man kan ikke sikre sig mod lækage ved at hjælpe »dem med at plante og bruge træ mere bæredygtigt lokalt«, som WWF hævder.

Småbønder, hvis adgang til jord forringes på grund af skovbevarelse eller træplantningsprojekter, kan emigrere over store afstande for at bryde ny skov. Ligeledes kan restriktioner på produktion af trækul og tømmer ét sted betyde, at produktionen flytter sig hundreder af kilometer.

Og netop dérfor kan man hverken måle graden af lækage ved at se på forandringer i ’nærliggende’ skove eller sikre sig mod fænomenet ved at plante træer lokalt.

Buffer

Men hvad så med punkt nummer 2 og de 25 procent i buffer?

Det er et meget fornuftigt tiltag. Men det rejser igen et spørgsmål: 25 procent af hvad?

Hvis de 25 procent skabes ved at antage i beregningerne af skovprojekternes forventede effekt på kulstofbinding, at skovenes kulstoftilvækst følger et idealscenarie, hvor skovbevarelsen er 100 procent effektiv, og storme og brande ikke forekommer over de kommende 20 år, så er 25 procent måske faktisk alt for lidt.

Bufferen kan nemlig hurtigt være brugt op, hvis skovene viser sig at binde mindre end antaget, eller der skulle opstå en brand eller storm. Mens hvis bufferen derimod er beregnet fra et allerede forsigtigt skøn for CO2-binding, kan vi være mere trygge.

Og angående punkt nummer 3: Er det betryggede, at projekterne anvender internationale standarder og metoder, herunder dem udviklet under FN-systemet?

Det er vanskeligt at svare på. Forskning viser netop, at de eksisterende standarder giver vide rammer for de aktører, som implementerer skovprojekter, for eksempel til at fastlægge den såkaldte baseline, som er den afskovningsrate, projektets effekt – eller additionalitet som det kaldes i fagsproget – måles op imod.

Forskningen viser her, at valget af baseline både har stor betydning for størrelsen på den estimerede CO2-gevinst, og at der ikke findes én rigtig, eller blot bredt anerkendt, måde at fastlægge en sådan baseline på.

Det betyder i praksis, at det ikke er muligt entydigt at estimere CO2-gevinsten af et skovprojekt.

Spørgsmålet er derfor, hvilke nærmere kriterier der lægges til grund for valget af baseline i de konkrete projekter, som skal generere klimakompensation for Velux? Og om bufferen på 25 procent er tillidsvækkende set i dét lys?

Er forskningen sikker?

Ligeledes er erfaringerne fra tre årtier med skov, træplantning og klimakompensation ikke just opmuntrende.

Op imod 10 milliarder USD er blevet brugt på FN’s store skovindsats for klimaafbødning, REDD+, siden dets etablering for mere end 10 år siden.

I dag er der bred enighed om, at det er uklart, om REDD+ har haft reel effekt på den globale afskovning, og at det i konkrete indsatsområder har været overordentligt vanskeligt at demonstrere additionalitet og sikre sig imod lækage og såkaldt carbon reversal, hvor skoven ryddes eller brænder.

Forskning har også vist, at hovedparten af de 10 milliarder USD er gået til rådgivere, konsulenter, bureaukrater og andre professionelle i udviklingsindustrien.

Disse aktører har haft fast arbejde med at forsøge at dokumentere klimaeffekt af projekterne og med at minimere eller bortforklare de mange negative konsekvenser, projekterne har haft for fattige småbønder. Forskningen viser også, at disse professionelle ofte har haft tendens til at tegne et mere positivt billede af projekternes effekt på klima og småbønder, end hvad forskning har kunnet bekræfte.

Af disse grunde må fuld transparens være en nødvendig betingelse for tillid til Velux’ indsats. Uafhængige forskere bør gives adgang til alle projekternes detaljer og dermed have mulighed for at vurdere, hvorvidt det er sandsynligt, at indsatsen resulterer i en reel klimaeffekt. Men uanset at Velux sikrer reel transparens og uafhængig kontrol, kan ingen garantere at skovprojekterne holder hvad de lover.

I sidste ende kan man derfor argumentere for, at Velux bør undgå at italesætte den prisværdige indsats som klimakompensation. Klimakompensation giver mulighed, at aktører som har råd, kan smykke sig med titlen carbon neutral, men hvor der ikke er reel sikkerhed for at kompensationen er reel, varig og etisk forsvarlig.

Tiden er løbet fra denne problematiske logik, som fjerner fokus fra det nødvendige momentum for hastig reduktion af udledninger i alle dele af samfundet og i alle samfund kloden rundt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

  1. Vil du være med til sikre et grønt og energieffektivt erhvervsliv?

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  2. Kan du finde nøglerne til CO2-reduktioner i samfundet?

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  3. Kære jurist – klimaet har brug for din hjælp

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  4. Long-term Energy Adviser in India in energy modelling and technology catalogue (Adviser N2)

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden