0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Regeringen er i et usundt forhold. Kæresten hedder Aalborg Portland

Regeringen har indgået en samarbejdsaftale med Aalborg Portland om at reducere virksomhedens udledninger med 30 procent i 2030. Men politikernes kærlighed til Aalborg Portland skyldes formentlig, at de ikke ved bedre, skriver klimaaktivist Martin Collignon i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med regeringens nyannoncerede partnerskab med Aalborg Portland er der særlig god grund til at kigge nærmere på virksomhedens udledninger og konsekvenserne heraf.

Folketinget er enige om, at vi skal have reduceret vores udledninger med 70 procent i 2030. Selvom Aalborg Portland blot står for 300 arbejdspladser (svarende til 0.01 procent af landets arbejdspladser), står virksomheden for hele 4 procent af Danmarks udledninger.

Skulle man være bekymret for et tilfælde af Stockholmsyndrom, hvor ofret beskytter gidseltageren, når man hører Mette Frederiksen sige: »Jeg kommer til at hægte mig fast på Portland, før nogen får lov til at lukke det«?

Politikernes kærlighed til Portland findes sikkert ofte, fordi de ikke ved bedre.

Portland har fortalt om overskudsvarmen, der med deres gavmildhed ender hos aalborgenserne. Det står næsten uimodsagt, at 2,2 millioner ton udledt CO2 og utallige støj- og støvgener må være et nødvendigt onde for at give Aalborg varme. Men hvordan får resten af danskerne mon varme, når de ikke bor ved Limfjorden?

Portland har snakket længe om FutureCem som et gennembrud i cement-industrien, der vil give op til 30 procent grønnere cement. Fantastisk! Men kun hvis man ikke ved, at teknologien endnu ikke findes i produkter på markedet, indtil videre kun bruges på grå cement (hvid cement er næsten to gange så klimabelastende og udgør næsten halvdelen af udledningerne hos Portland), at konkurrenter har lignende initiativer, og at prisen endnu er ukendt.

Portland har også snakket om CO2-fangst - bekvemt når politikerne har afsat kæmpe puljer til det – uden at være lige så åbne omkring det faktum, at man indtil videre blot har fået midler fra EUDP til at undersøge mulighederne, og at teknologien endnu er fugle på taget, idet den hverken er klimatisk eller økonomisk bæredygtig.

Mens regeringen og andre virksomheder over tid er blevet mere ambitiøse på klimaområdet, går Aalborg Portland den stik modsat retning:

I slutningen af 2019 var målsætningen 30 procent udledningsreduktion i 2030, i februar i år blev det til »realistiske« 25 procent. Nu er målet tilbage til 30 procent, dog med en aftale med staten om, at staten understøtter indsatsen. Belejligt, at skatteyderne træder til!

Ethvert løfte fra Portland om noget, der kommer til at ske i fremtiden, bør derfor vurderes med skepsis.

Alligevel har disse udsigter til en grønnere fremtid gjort, at folketingsmedlemmer som Rasmus Stoklund (S) eller Anne Honoré Østergaard (V) har fået en forestilling om, at vi i Aalborg producerer grønnere cement end andre steder; noget som Portlands bæredygtighedschef skriver, at de aldrig har sagt.

Udenlandsk produktion, gentager vores folkevalgte, er mindre klimavenligt end hos Portland, og derfor bør Portland ikke rammes af klimatiltag.

Men faktisk viser det sig, at Aalborg Portland er dårligere til at reducere deres udledninger end deres udenlandske konkurrenter, og at de er langt fra EUs bæredygtigheds-krav for at få adgang til billigere kapital. Umiddelbart lyder det til, at Portland bør arbejde på sin kommunikation for at undgå at blive misforstået – hvordan kunne politikere ellers gang på gang påstå, at en flytning af cementproduktion vil øge globale udledninger?

Ligesom en manipulerende kæreste truer Portland med at flytte, hvis anbefalingen fra Klimarådet og samtlige danske økonomer om en tilstrækkelig pris på forurening følges.

Derfor virker det mistænkeligt, når klimaministeren var stærkt imod denne klimaafgift, samtidig med at Mette Frederiksen undlod at svare, om Portland havde givet midler til hendes kampagne.

Rygter om støtte til partier kan Portland hverken be- eller afkræfte. 20.000 kroner per folketingsmedlem ligger under bagatelgrænsen, når Portlands bundlinje på 700 millioner trues af krav til fordel for klimaet.

Virkeligheden er stadig, at vi skal reducere vores udledninger med 19 millioner ekstra tons CO2 i 2030, og hvis Portland får lov til at løbe fra klimaregningen, bliver omkostningen til den grønne omstilling større for alle os andre. Det er endnu ikke gået op for de fleste, at hvis man vælger at holde hånden under de store forurenere, skal reduktioner i stedet findes hos grønnere virksomheder og hos borgerne.

Politikerne har sat sig for at reducere vores udledninger med 70 procent i 2030. Det er en ambitiøs og tilstrækkelig målsætning, hvis Danmark skal leve op til Paris-aftalen.

Næste opgave er at finde de billigste greb for at leve op til målet; regningen er pebret nok i forvejen. Vi må håbe for vores fælles bedste, at politikerne ikke stoler blindt på forurenernes lobbyister (uanset hvor i landet statsministeren kommer fra) og i stedet lader dem betale for deres forurening. Det er på tide at slå op med Aalborg Portland.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Sektionsleder til IT udvikling

    HOFOR

    Læs Mere
  2. Administrativ Projektmedarbejder til tværgående vandværksprojekter

    HOFOR

    Læs Mere
  3. Vandspecialist til byggesupport

    HOFOR

    Læs Mere
  4. Ansøgningsfrist forlænget - To faglig stærke jurister søges til udvikling af lovgivningen i elsektoren

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden