0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Coop
Foto: Coop
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Coops CSR-chef: Derfor fravælger vi klimamærkning og satser på digital hjælp til den enkelte forbruger

Det har altid været den teknologiske udvikling, der har ændret danskernes madvaner. I klimakrisen hjælper mærker, pjecer og kampagner ikke meget. Det er igen teknologien, der kan hjælpe os til at spise mere klimavenligt, skriver Coops CSR-chef Thomas Roland i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vores kostvaner er klimaskadelige.

Vi spiser for meget, smider for meget ud og spiser alt for mange kalorier, der har været gennem et dyr, før de ender på tallerkenen.

Men vi orker ikke at blive belært om det. Ærligt talt, har andres moralske pegefingre nogensinde ændret vores madvaner? Ikke mine i hvert fald. Så hvad skal der egentlig til, for at skabe forandring i retning af mere klimavenlig kost?

Det er forsøgt mange gange at påvirke danskernes madvaner. Fra velmenende kostkampagner til husstandsomdelte kogebøger. Enkelte tiltag har virket, men oftest er effekterne udeblevet.

Hvis man undersøger, hvad der historisk har forårsaget de største ændringer i vores madvaner, vil jeg vove den påstand, at det næsten altid har været ændringer af teknologien eller økonomien, som har påvirket vores tallerkener.

Da kødhakkeren eller ovnen blev hvermandseje, ændrede vores madkultur sig uigenkaldeligt. Da dåsemaden kom til. Da køleskabet og dybfryseren fandt plads inden for hjemmets fire vægge. Og i store kriser som verdenskrige eller oliekrisen har vi skåret ned for kødforbruget og op for det lokalt producerede. Mens velstandsboomet i 60’erne og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet gav den modsatte effekt – forbruget steg, kødet blev hverdagskost og maden blev mindre klimavenlig.

Men i dag står vi ikke over for nye teknologier i køkkenet og forhåbentlig heller ikke en stor økonomisk nedgang. Så hvor skal vi egentlig begynde?

For at svare på det, må vi forstå, hvorfor vores madforbrug blevet så tungt for klimaet. Jeg kan se i hvert fald fire grunde til det.

1.Vi spiser for mange varer fra dyr

Kød og ost er stadig hovedingrediensen i mange måltider. Begge varegrupper har typisk over 10 gange højere aftryk end samme mængde kalorier fra planter. Og sjovt nok: jo dyrere kød er, jo mere efterstræbelsesværdigt har det historisk været. Så kødafgifter kan måske have den stik modsatte effekt!

2.Vi spiser for mange ligegyldige kalorier

Faktisk får en gennemsnitsdansker formentlig 10-15% flere kalorier end godt er. Et overforbrug, som både sundhed og klima vil vinde på at komme til livs. Men her er vi oppe imod vores biologiske trang til sukker, salt og fedt. Og producenternes trang til at supersize og hygge-sælge. Og det ændrer en klimabekymring næppe ved.

3.Vi smider for meget mad ud

Før i tiden kunne maden blive fordærvet, inden den skulle spises. Men i dag skyldes madspildet andre årsager: Det er hovedsageligt hjemme i privaten, tabet sker. Måske fordi vi har råd til ikke at bruge tingene op eller har glemt, hvordan man gør. Og selvom alle er enige om, at madspild er et problem, føler få mennesker, at de kan reducere det.

4.Vi køber for billigt ind

Hver krone sparet i supermarkedet har vi jo gennem årene vekslet til længere ferier, større huse og flere biler. Vi bliver aldrig klimavenlige, ved at købe billigst muligt ind! Tværtimod bør vi igen vænne os til igen at bruge penge på god mad og lækker tilberedning. På den måde falder vores aftryk pr. krone markant.

Klimamærke som løsning?

Vores kunder vil gerne handle mere klimavenligt. De vil gerne vide mere. Og de vil gerne føle, at de kan være med til at gøre en forskel. Så det populistiske svar på det behov er lige så simpelt, som det er virkningsløst: Vi laver da bare et klimamærke!

Men det vil ikke løse udfordringen. Ud over at aftrykket er frygtelig dyrt og kompliceret at beregne – og vil ændre sig hele tiden – så vil et klimamærke på varerne ikke påvirke de fire væsentlige grunde til de klimaskadelige madvaner. Et mærke vil ikke lære os, hvordan vi laver smagfuld mad med mindre kød. Det vil ikke hjælpe os med at spise færre overflødige kalorier. Det vil ikke vise os, hvordan vi får madspildet i køkkenet bragt ned. Og det vil heller ikke få os til at betale flere penge for bedre kvalitet. Kort sagt vil et klimamærke på fødevarer i bedste fald ingen forskel gøre. Og i værste fald vil det blive en sovepude og undskyldning for ikke at tage fat, hvor det virkelig gælder: At påvirke priserne og at tvinge producenterne til at lave mere klimavenlige varer.

Der er brug for kollektive løsninger og modige politikere, der i endnu højere grad end i dag gør en klimavenlig livsstil lettere for den enkelte forbruger.

Men indtil det sker, ligger ansvaret til dels hos hver enkelt borger. Og her kan vi i detailhandlen hjælpe. Måske er det næste teknologiske spring, som vil revolutionere vores madvaner, slet ikke en ny maskine i køkkenet. Måske er det allerede på vej gennem det digitale spring, som vores mobiltelefoner har muliggjort. Vi bliver mere og mere vant til self-tracking. Vi får feedback og analyser af alt fra vores bevægelsesmønstre til søvnvaner. Og nu har vi i Coop-appen også givet danskerne mulighed for at se deres klimaaftryk, når de køber madvarer. Man kan sammenligne sig selv med andre og følge sit forbrug over tid. Og hver gang man har foretaget et indkøb, ændrer tallene sig.

På tre måneder har over 200.000 danskere slået klimaberegneren til i deres Coop-app. Og hvad der er yderligere glædeligt er, at det både er unge og midaldrende forbrugere, som er overrepræsenteret blandt brugerne. Desuden er andelen af brugere fra de store byer og landdistrikterne den samme. Så klimanysgerrigheden er stor hos os alle.

Succesen viser noget om, hvad der skal til for at engagere forbrugerne om et så fjernt emne som klimaaftrykket af deres mad. Der skal være mulighed for at lære noget nyt. Der skal ikke være løftede pegefingre. Og der skal gives direkte feedback på dine handlinger. Og hvis der er et lille element af konkurrence – enten med dig selv eller med gennemsnittet af kunder – så skader det heller ikke.

Så glem alt om endnu en mærkningsordning, endnu en klimakogebog og endnu en velmenende pjece. Nøglen til at mere klimavenligt kost, er den nye teknologi. Som det har været med de fleste store forandringer i vores madvaner.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Sektionsleder til IT udvikling

    HOFOR

    Læs Mere
  2. Administrativ Projektmedarbejder til tværgående vandværksprojekter

    HOFOR

    Læs Mere
  3. Vandspecialist til byggesupport

    HOFOR

    Læs Mere
  4. Ansøgningsfrist forlænget - To faglig stærke jurister søges til udvikling af lovgivningen i elsektoren

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden