0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
KU
Foto: KU
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Klimakrisen kræver, at vi tør gå derhen, hvor intet menneske har været før

Håndteringen af klimakrisen er så utilstrækkelig og de fortsatte emissioner så belastende, at vi har brug for at tænke nyt og radikalt indenfor kulstoffangst- og lagring. Kilometerlange rør suspenderet af solenergidrevne motorer skal pumpe CO2 ud i verdensrummet, skriver klimaforsker John Roy Porter i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Menneskeheden undervurderer drastisk effekten af klimaforandringer på jorden og tager kun minimale, uambitiøse skridt for at dæmpe den.

Det bliver stadig tydeligere, at der vil være behov for radikale typer af afbødning grundet manglen på nødvendige omfattende reduktioner på fire til fem procent årligt i de næste to årtier på grund af vores globale forbrug af fossile brændstoffer.

Det har FN’s klimapanel IPCC konkluderet ved gentagne rapporter, hvortil de for eksempel anbefaler at finde måder at indfange og opbevare CO2 som en del af løsningen – kendt som Carbon Capture and Storage (CCS).

Problemet er bare, at en løsning som CCS er ineffektiv. CCS er faktisk business as usual tilsat en smule god samvittighed.

Utilstrækkeligt med CCS på landjorden

Seneste forskningsdata viser, at CCS globalt kun kan gemme cirka to procent af de globale CO2 emissioner per år.

En andet problem er, at gemme CO2 kræver en cirka 20 gange større volumen end at gemme den sammen mængde olie, fordi CO2 er en gas, og olie er en væske.

Negative emissionsteknologier som CCS forsøger at omfordele CO2 mellem atmosfæriske, land-, hav- og geologiske reservoirer for at reducere koncentrationen af drivhusgasser i det atmosfæriske reservoir.

Grundlæggende er det en god idé at forfølge en løsning, der omfordeler mængden af CO2 i atmosfæren, men CCS vil være meget meget langt fra indgribende nok – der må mere vidtgående metoder i brug.

Med andre ord: klimakrisen har så alvorlige konsekvenser for kloden og ikke mindst dens beboere, at vi behøver en løsning, som rækker langt ud over vores nuværende forståelsesramme og komfortzone. Løsningen er også nødt til at række ud over, hvad vi hidtil har forestillet os, var muligt.

Størrelsen på løsningen er nødt til at matche størrelsen på problemet, og siden klimakrisen – uden overdrivelse, er et makroproblem, kræver det en makroløsning, som springer rammerne for, hvordan vi hidtil har tænkt vores tilgængelige teknologier.

CO2 ud i rummet

Det betyder, at vi må kigge opad såvel som nedad efter andre mulige depoter, som er i stand til at absorbere den mængde CO2, vi skal af med for at sikre menneskets fortsatte overlevelse på kloden.

Mit forslag er, at vi sender CO2 ud i rummet, hvormed den overhængende trussel for menneskets eksistensgrundlag fra den globale atmosfære forsvinder.

Jeg må understrege, at det ligger udenfor mit forskningsfelt, og jeg derfor ikke vil være i stand til at omsætte min teoretiske idé til konkret handling, men hvis vi skal finde en holdbar løsning, kræver det, at vi alle må tænke i helt nye baner. Det har flere teknologiske gennembrud vist os op gennem historien.

Eksempelvis den teknologi, der muliggjorde månelandingen i 1969, og de CO2-brændstofteknologier, som Elon Musk prøver at optimere for at skabe en kolonisering af Mars og billigere raketrejser.

Radikale løsninger er slet og ret vores eneste chance for at bremse de negative konsekvenser ved den overhængende klimakrise.

De globale udledninger udgør cirka 50 gigaton CO2 ækvivalenter per år. For at opnå stabilitet i klimaet skal udledninger maksimalt være på cirka. 20 gigaton CO2 per år.

Med en radikal løsning kan vi udvikle udledningsteknologier, som indtænker muligheder for omfordeling af CO2 mellem forskellige lag i atmosfæren og dermed mindske den globale opvarmning og opnå den ønskede stabilitet.

Min idé om at annullere CO2 fra bio- og stratosfæren er at installere meget lange, men lette rør til at transportere gassen op i rummet ved hjælp af ventilatorer drevet af solenergi.

40 procent CO2-udledinger væk

Udregningen, jeg har lavet på baggrund af beregninger af rørenes volumen og den hastighed hvormed gassen passerer igennem viser, at vi med omkring 30.000 rør, kunne fjerne 40 procent af de årlige CO2 emissioner fra klodens atmosfære.

Rørene kunne fordeles over ørkener eller oceaner af sikkerhedshensyn. Rørene skal laves af 3 mm tyk kulfiber og veje cirka 9 ton (til sammenligning vejer en Boeing 747 omkring 183 ton).

Rørene skal suspenderes af solenergidrevne motorer, som jeg forestiller mig vil være mulig inden for rammerne af den teknologi, vi har tilgængelig i verden allerede nu.

På samme måde, som reguleringen af drivhusgasser i atmosfæren kræver et dybtgående skift fra mikro- til makroøkonomisk tænkning, så skal ledsagende makroteknologi være på en skala, der endnu ikke har set dagens lys. Det er bydende nødvendigt, hvis mennesket skal overleve klimaforandringerne – planeten vil klare sig i en eller anden form, men menneskets eksistensgrundlag afhænger af drastisk handling.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Energistyrelsen søger specialist til tilskudsforvaltning. #Sikkerhedsforvaltning #Tilskud

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  2. Udviklingskonsulent til HR og Udvikling

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  3. Vil du være en del af Energistyrelsens stærke hold til analyser af fremtidens energi- og klimaløsninger på vej mod klimaneutralitet?

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  4. Økonom til arbejdet med energiøer

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.