0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Professor: Velux' plan for CO2-neutralitet er ambitiøs, men risikerer at give bagslag

Velux vil med tropeskovsprojekt vise klimalederskab, men et usikkert valg af kulstoflager og incitament til at forhale reduktion af egne udledninger kan give bagslag, skriver professor Jens Friis Lund i dette debatindlæg. Læs også svar fra Velux og WWF.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Velux har for nyligt præsenteret en plan for at blive »lifetime carbon neutral«.

I samarbejde med WWF vil virksomheden over de kommende 20 år frem mod dens 100 års jubilæum i 2041 etablere skovbevarelsesprojekter i blandt andet Myanmar og Uganda.

Skovbevarelsesprojekterne skal opsamle CO2 fra atmosfæren svarende til virksomhedens samlede udledninger siden dens stiftelse i 1941. Dermed regner Velux med at have udlignet alle sine CO2 udledninger i året for dets 100-års jubilæum.

Planen har – helt berettiget – fået positiv opmærksomhed for at være et udtryk for reelt klimalederskab.

Der er i den grad brug for at virksomheder, civilsamfundsorganisationer og andre aktører i samfundet tager ansvar for klimakrisen. Dét er planen et udtryk for.

Planen rejser imidlertid en stribe spørgsmål, som det vil være værd for Velux, WWF og andre som måtte følger dets gode eksempel at være opmærksom på.

Svært at kende CO2-gevinst

Først er der valget af skov i Myanmar og Uganda. I praksis er det noget nær umuligt at vide, om en skovbevarelsesindsats ét sted vil have en effekt på de globale udledninger af CO2 til atmosfæren.

Et eksempel kan illustrere. Hvis vi forestiller os, at skovprojektet i Myanmar betyder, at et skovområde reddes fra at blive omlagt til palmeolieproduktion (som driver afskovning i området), så vil palmeolieproducenterne formentligt udse sig et andet skovareal eksempelvis i nabolandet Laos.

I forhold til klimaeffekt er vi dermed nået lige langt.

Dette kaldes lækageeffekten. Studier har vist, at det i praksis er umuligt at sikre sig mod denne effekt i skovprojekter, fordi megen afskovning drives af efterspørgslen efter produkter, som produceres og handles internationalt. Det er produkter som palmeolie, naturgummi, sojabønner og oksekød.

Så hvordan vil Velux sikre sig, at projektet ikke bare fører til yderligere skovrydning andetsteds?

Det er vigtigt her at påpege, at det ikke det samme som at sige, at Velux’ skovbevarelsesprojekt ikke har nogen positive effekter. Projektet kan sikre, at et område af høj værdi for biodiversitet og dyrebevarelse beskyttes.

Dertil kan projektet betyde, at flere virksomheder og regeringer inspireres til at hæve klimaambitionerne. Men kigger vi isoleret på klimaeffekten af det enkelte skovbevarelsesprojekt, er det yderst tvivlsomt om det vil have en dokumenterbar effekt på de globale udledninger af drivhusgasser.

Usikkert kulstoflager

For det andet, så er skov ikke et sikkert kulstoflager. Skove kan konverteres til landbrug eller anden arealanvendelse.

Myanmar og Uganda er suveræne stater, og deres regeringer kan vælge at blæse på Velux og WWF og lade skovene falde til fordel for landbrug, minedrift og lignende.

Dertil har begge lande i årtier været præget af konflikt, hvilket ikke just er fordrende for langsigtet og sikker lagring af CO2 i skovområder.

Dertil kan skove vælte i storme eller rammes af skovbrande. Det har vi set masser af eksempler på de senere år og forskningen fortæller os, at vi vil komme til at se mere af den slags på grund af klimaforandringerne.

Så hvordan kan Velux garantere, at kulstoffet vil forblive bundet i de skovområder som WWF har udpeget?

For det tredje, så fører skovbevarelsesprojekter i lavindkomstlande som Uganda og Myanmar ofte til intern fordrivelse og tabte indtægtsmuligheder for fattige og skovafhængige småbønder. Specifikt i forhold til Uganda, så har forskere dokumenteret sådanne negative effekter af lignende skovprojekter i rigt mål.

Hvordan vil Velux sikre sig mod at fattige småbønder, som mindst af alle er skyld i, at klimakrisen overhovedet er opstået, kommer til at betale en høj pris for opfyldelsen af dets ønske om klimaaflad?

Forhale egne reduktioner

I tilgift til spørgsmålet om hvad Velux’ skovbevarelsesplan egentligt får af betydning for de globale CO2-udledninger, kommer spørgsmålet om, hvad planen får af betydning for Velux’ indsats for at reducere egne CO2-udledninger?

Her er det værd at bemærke, at skovprojekterne ikke blot skal udligne historiske udledninger frem til i dag, men også de fremtidige udledninger som Velux’ aktiviteter giver anledning til frem mod dets jubilæum i 2041.

Kunne man da forestille sig, at Velux koncernen investerer lidt ekstra i skovbevarelse for at udligne de af virksomhedens udledninger, som er særligt dyre at undgå? Og at skovbevarelsen dermed indirekte får Velux til at slække på indsatsen for at nedbringe egne udledninger?

Her peger forskning på, at der særligt er én god grund til, at det kan være tilfældet. Nemlig fordi det giver mening ud fra et økonomisk tankesæt.

Ved at finansiere skovbevarelse – fremfor at investere i en omkostningsfuld omlægning af egen produktion – kan Velux (i teorien) nå klimaneutralitet for en lavere omkostning.

Der er altså – givet en fast målsætning om at Velux skal være CO2-neutral i 2041 – et klart incitament til at vælge mere af den billige skov, fremfor at investere i reduktion af egne udledninger.

Aflad for egne CO2-udledninger

Og så er vi fremme ved kernen i problemet med Velux’ tilgang. Ved at give sig selv muligheden for at købe aflad for egne CO2-udledninger har Velux skabt et incitament for at slække på reduktionsindsatsen.

Det er et problem, fordi forskningen soleklart fortæller os, at et løfte om at opsamle et ton CO2 fra atmosfæren ikke svarer til at undlade at udlede et ton CO2. Det er tilfældet, uanset hvilken form for CO2-aflad man vælger, men det i særlig høj grad tilfældet, når man vælger at investere i skov i fattige og konfliktfyldte lande.

Så om end der er grund til at fejre Velux’ åbenlyse ønske om at bidrage substantielt til afbødning af klimakrisen, så er der ligeledes behov for at stille spørgsmålstegn ved den strategi Velux har valgt.

Ved at fokusere på skov som kulstoflager, på skovbevarelse i fattige og konfliktfyldte lande, og ved at sætte et implicit lighedstegn mellem et ton CO2 udledt og opsamlet i perioden 2020-2041 har Velux sat sig selv i en position, hvor der er reel risiko for, at virksomheden i 2041 vil være langt fra målsætningen om at være »lifetime carbon neutral«.

Klimamonitor har interviewet Velux og WWF om kritikken fra Jens Friis Lund. Du kan se deres svar i artiklen på linket herunder:

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

  1. Energistyrelsen søger specialist til tilskudsforvaltning. #Sikkerhedsforvaltning #Tilskud

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  2. Udviklingskonsulent til HR og Udvikling

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  3. Vil du være en del af Energistyrelsens stærke hold til analyser af fremtidens energi- og klimaløsninger på vej mod klimaneutralitet?

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  4. Økonom til arbejdet med energiøer

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.