0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Landechef hos Too Good To Go: Her er vores opskrift på at få danskerne hooked på en klimavenlig tjeneste

Heidi Boye, landechef for Too Good To Go i Danmark, skriver i dette debatindlæg, hvordan startup’en arbejder med adfærdsændringer gennem ’motivation + tilgængelighed + trigger’.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hver sjette dansker har inden for de seneste tre måneder reduceret madspild via en app. Det er meldingen fra Danmarks Statistik, som har offentliggjort en omfattende undersøgelse af danskernes it-vaner med særligt fokus på grønne apps.

Men hvorfor er lige madspildsapps så populære, når det generelt er så svært at få folk til at ændre adfærd i klimaets tegn?

Svaret er i virkeligheden ret enkelt – set med adfærdsteoretiske briller. Når vi ønsker at ændre adfærd og vaner, er der en række konkrete menneskelige mekanismer, vi med fordel kan stimulere. De spiller en betydelig rolle i brugen af madspildsapps.

Og derfor opfordrer vi andre til at tænke i tilsvarende baner, så vi kan bevæge os fra oplysning til handling i klimaindsatsen.

Vi er topmotiverede for at yde en indsats

Først lidt baggrundsinfo. For hvorfor spiller bekæmpelse af madspild overhovedet en rolle i indsatsen for et sundere miljø?

Det gør det, fordi en tredjedel af al den mad, der bliver produceret, ender i skraldespanden. Og når mad bliver til affald, udleder det CO2. Faktisk kan otte procent af den samlede CO2-udledning henføres direkte til madspild.

Den gode nyhed er, at de seneste års massive oplysning om madspild har manifesteret sig hos os.

En undersøgelse foretaget af Epinion for Too Good To Go (2019) viser, at 86 procent af forbrugerne ser madspild som et centralt element i nutidens klimaudfordringer. Og cirka lige så mange vil gerne gøre mere for at reducere madspild.

Potentialet er med andre ord enormt.

Gør det enkelt og sjovt at leve bæredygtigt

Og så kommer vi tilbage til de adfærdsmæssige greb. For den korte forklaring på, at madspildsapps har vundet så stort indpas, er, at de motiverer til konkrete handlinger.

Den lange forklaring kræver et dyk ned i adfærdsteorien, hvor den amerikanske forsker i adfærdsdesign BJ Fogg har sat adfærd på formel:

Adfærd = motivation + tilgængelighed + trigger

Erkendelse og motivation er en grundpræmis for at ændre vaner og adfærd i dagligdagen, og der er vi jo som tidligere nævnt allerede kommet langt.

Dernæst er det afgørende, at det er nemt og overskueligt at komme i gang (tilgængelighed). Som mennesker er vi faktisk ret dovne og tryghedssøgende. Hvis noget er for besværligt eller kræver for meget af os, bliver det lynhurtigt en hindring. Og hvis vi så ovenikøbet skal give afkald på noget, går det først galt. Den årlige flyvetur til Thailand for eksempel eller de lange, varme bade.

Madspildsapps har den fordel, at de tapper ind i allerede etablerede vaner, da vi i forvejen køber dagligvarer 3-4 gange om ugen. Og så er der ingen offeromkostninger forbundet med dem. Tværtimod bliver du belønnet. Du sparer penge. Du bliver overrasket. Du modtager en besked om, hvor meget CO2, du har sparet planeten for.

Alt sammen belønninger, der udløser nydelseshormonet dopamin i din hjerne. Og dopamin hjælper os til at lære og huske handlinger. Og motiverer os til at gøre handlingerne til vaner.

Og dermed har vi bevæget os over i triggerne. En trigger skal her forstås som en faktor, der kan hjælpe en bestemt handling på vej.

Den tidligere nævnte Epinion-undersøgelse viser, at der er tre centrale triggere, som er styrende for vores brug af madspildsapps. En af dem er følelsen af at være en del af et socialt fællesskab.

Hos Too Good To Go interagerer vi meget med vores brugere på blandt andet de sociale medier, og mange brugere har dialog med hinanden i erfaringsgrupper, hvor de deler billeder af indholdet af deres lykkeposer samt deler tips og tricks til anvendelse af overskudsvarerne.

En anden trigger er spændingen og nysgerrigheden ved ikke at kende indholdet af poserne på forhånd. Og den sidste trigger er det økonomiske aspekt.

Kombinationen af disse adfærdsmekanismer er en stor del af forklaringen på, at hver sjette dansker bruger madspildsapps som bidrag i klimakampen. Den model kan man med fordel lade sig inspirere af i andre brancher.

Det danske folk er godt klimaoplyste. Det, vi har brug for nu, er værktøjer, der kan hjælpe nye, bæredygtige vaner på vej på en nem, konkret og belønnende måde.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce