0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Regeringen bør indføre et bindende reduktionsmål om en halvering af husholdningers madspild

I Danmark mangler vi at få forløst potentialet i kampen mod madspild - særligt i husholdningerne. Regeringen kan lære meget af EU-kommisionen i denne sag, skriver Flemming Besenbacher og Annemarie Meisling fra One/Third i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi er nødt til at ændre vores adfærd. I Danmark har vi årligt 700.000 tons madspild, og det er 13,5 milliarder kroner lige ud ad vinduet. Læg dertil den meget store klimabelastning, som madspildet er skyld i.

Ifølge Aarhus Universitet forårsager produktionen af en dansk gennemsnitskost en klimabelastning på cirka 1684 kg CO2-ækvivalenter per person om året, hvoraf omkring 13,5 procent skyldes madspild, og en stor del af dette stammer fra dit og mit køkken.

Vi skal reflektere over vores ressourceanvendelse, og begrænsning af madspild er et oplagt sted at sætte ind, som vi alle dagligt kan bidrage til. Det er ganske enkelt nødvendigt, hvis vi skal sikre en mere bæredygtig verden for fremtidens generationer og en opfyldelse af FN’s verdensmål 12.3 om en halvering af madspildet på forbruger- og detailniveau inden 2030.

Derfor er det en god nyhed, når Google Trends kan fortælle, at søgninger på »hvordan kan jeg leve en bæredygtig livsstil?« er steget med over 4550 procent de seneste 90 dage. Det underbygges af Madkulturens nye rapport om ændrede madvaner under corona-nedlukningen. Den påpeger, at i 41 procent af de hjemmelavede aftensmåltider er der tænkt over bæredygtighed, og 37 procent af de danskere, der har lavet mere hjemmelavet mad under nedlukningen, vurderer også, at de har smidt færre madrester og fødevarer ud.

Nye jobs

Vi skal vende madspild til madmuligheder med nye jobs, nye smagsoplevelser og mere mad i maven fremfor i skraldespanden. Vi er heldigvis godt på vej i Danmark med produkter som øl brygget på overskudsbrød, mysli lavet på ølmask og plantefars lavet af juicerester. Tænketanken One\Third har en ambition om at gøre Danmark til den førende nation i EU, når det kommer til bekæmpelse af madspild og fødevaretab.

Vores fødevareproducenter har allerede vist stor handlekraft og reduceret madspild betydeligt i deres del af værdikæden. Detailhandelen er ligeledes godt på vej med ambitiøse tiltag fra store kæder som Salling Group, Coop, Rema 1000 og Dagrofa og innovative, mindre virksomheder såsom Too Good To Go og 'Grim'. Men vi kan gøre meget mere.

Her bør vi kigge mod EU, idet EU-Kommissionen netop har offentliggjort, hvad man kan kalde en 'madspildshjælpepakke' i form af den ambitiøse strategi Fra Jord til Bord, som skal sætte handling bag alle de gode intentioner om at mindske madspild i hele EU.

I tråd med FN’s verdensmål 12.3, vil EU-Kommissionen begrænse madspild per indbygger med 50 procent inden 2030, samt opstille juridisk bindende reduktionsmål for madspild for alle EU’s medlemslande. Det er en rigtig god ide, fordi reduktionsmål er med til at sikre den nødvendige ramme for udviklingen af velfungerende markeder, som kan understøtte den grønne omstilling og udvikle fødevareindustrien med ny viden og teknologi.

Husholdninger mangler

I Danmark er vi faktisk allerede godt på vej, når det gælder reduktionsmål for madspild blandt virksomheder, da en række af landets største virksomheder snart forventes at tilsluttet sig den frivillige aftale Danmark mod Madspild, der er drevet af tænketanken One\Third.

Initiativet består i al sin enkelthed i, at alle deltagere hver især forpligter sig til at måle og offentliggøre fremskridt i forhold til madspild en gang om året. Målt efter den samme standard og med det erklærede mål at nedbringe eget madspild ganske markant.

At så mange af Danmarks største virksomheder allerede frivilligt har valgt at indgå i den nye aftale skal have stor anerkendelse, fordi det helt konkret viser, hvordan fødevarebranchen har et oprigtigt ønske om at bidrage til reduktion af madspild og fødevaretab. Samtidig vil virksomhederne kunne opleve, at deres økonomiske bundlinje forbedres, når de kan bruge deres ressourcer mere effektivt.

Der er dog ikke lignende tiltag for de danske husholdninger, og derfor bør regeringen snarest udvikle en ambitiøs strategi for, hvordan husholdningernes spild kan reduceres. Et bindende reduktionsmål om en halvering af danske husholdningers madspild vil i sig selv kunne bidrage med en global CO2-besparelse på cirka 1 millioner tons i 2030 om året ifølge Miljø- og Fødevareministeriet.

Datomærkning

EU-Kommissionens udspil indeholder også et forslag til at revidere reglerne for datomærkning. Det er også en rigtig god ide, som vi faktisk allerede eksperimenterer med herhjemme i form af initiativet Bedst før, ofte god efter. Formålet er at undgå unødvendigt madspild bare fordi, den indkøbte fødevare har overskredet udløbsdatoen.

Et eksempel er mejeriprodukter, hvor en undersøgelse har vist, at halvdelen af alt yoghurt blev smidt ud uden overhovedet at have været åbnet. Ganske enkelt fordi forbrugere lod sig vejlede af udløbsdatoen anført på emballagen. Faktisk blev datoen angivet som årsag til 70 procent af madspildet af yoghurt!

For at vi kan komme madspild til livs, er det sådanne tiltag, som skal opskaleres. Samtidig skal en masse nye initiativer sættes i søen.

For eksempel står tænketanken 29. september bag Danmarks første nationale madspildsdag. En dag hvor producenter, detailkæder og alle danskere sammen skal gøre, hvad vi kan for at redde maden og bruge denne erfaring og viden resten af året til at undgå madspild.

Med den stærke fødevaresektor i Danmark og med hjælp fra danske forbrugere, som gerne vil leve mere bæredygtigt, har vi i Danmark alle muligheder for at blive et foregangsland, hvad angår reduktion af madspild. Det vil være godt for naturen, for klimaet og for økonomien.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Energistyrelsen søger specialist til tilskudsforvaltning. #Sikkerhedsforvaltning #Tilskud

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  2. Udviklingskonsulent til HR og Udvikling

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  3. Vil du være en del af Energistyrelsens stærke hold til analyser af fremtidens energi- og klimaløsninger på vej mod klimaneutralitet?

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  4. Økonom til arbejdet med energiøer

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.