0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jacob Østergaard til venstre og Pierre Pinson til højre

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Det smarte energisystem kræver omfattende digitalisering - men det er glemt i klimaaftalen

Når elektrificeringen af samfundets energiforbrug for alvor slår igennem, er det nødvendigt med et omfattende digitalt energisystem, der kan styre og udnytte den grønne strøm. Men det er glemt i den nye klimaaftale, skriver to professorer fra DTU i dette indlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringens mål om at reducere CO2-niveauet med 70 procent i forhold til 1990 kan nås ved hjælp af digitalisering og integration mellem forskellige energiformer.

Det har forskningen på energiområdet tydeligt vist. Alligevel findes ordet ’digitalisere’ ikke i den nye klimaaftale for området.

’Digitalisering’ optræder kun en enkelt gang på side 7 i forbindelse med energirenovering af bygninger, skønt digitalisering er limen, der skal binde den grønne omstilling af energisystemet sammen.

I en nær fremtid vil vores strøm stamme fra sol- og vindenergi, der som bekendt leverer strøm som solen skinner, og vinden blæser. For at kunne udnytte den vedvarende energi effektivt og sikre en stabil forsyning er en gennemgribende digitalisering en forudsætning.

Hidtil har man skruet op og ned for produktionen på de kul- og gasfyrede kraftvarmeværker alt efter forbruget. I fremtiden består produktionsapparatet ikke af de tidligere 16 centrale kraftværker, men energiøer med power-to-X, tusindvis af solceller og vindmøller med lagerenheder som elbiler og batterier knyttet til.

Det kræver målinger, styring og koordinering at holde et system med tusindvis af strømproducerende enheder og millioner af forbrugere i balance, så det ikke bryder sammen på grund af for meget eller for lidt strøm i kablerne.

Styring kræver digitalisering.

Digitalisering betyder i denne sammenhæng, at alle enheder, der indgår i energisystemet som for eksempel vindmøller, elbiler, varmepumper og transformerstationer, skal udstyres med sensorer og have indbygget kunstig intelligens, så de kan ’tale’ elektronisk sammen. Fremtidens grønne energisystem kræver kort sagt, at vi får skabt et Internet of Things for energi. Det skal være ’smart’.

Et smart energisystem vil automatisk kunne afsætte strøm til elbiler og varmepumper, når der er rigelig vindenergi – og plads i ledningsnettet til at transportere den. Derved udnyttes både den grønne strøm og kapaciteten i kablerne optimalt.

Vi sparer desuden milliarder i forhold til at skulle udbygge kablerne, når en stigende mængde grøn energi skal indlemmes. Det er blot en af mange funktioner og services et smart energisystem kan levere.

I Danmark har vi en historisk styrkeposition inden for både energi og it. Det skal vi udnytte. For at fremtidssikre danske jobs, vækst og grøn omstilling på energiområdet, må vi bringe de to sektorer tættere sammen med henblik på at skabe, drive og eksportere it-løsninger til fremtidens grønne, smarte energisystem.

Hvis vi opbygger et tæt samarbejde mellem energi- og it-industrien nu, får vi et globalt forspring. Danmark er langt fremme på smarte energisystemer takket være en prioriteret indsats op gennem 2010’erne. For at indtage en førerposition er der brug for forskning, udvikling og afprøvning i stor skala.

Vi har behov for at udvikle nye metoder og datastrukturer til udveksling af information mellem forbrugere og strømproducerende enheder i energisystemet. Der er desuden brug for nye måder at behandle og beskytte de energidata, som enhedernes sensorer registrerer.

Nye typer it-platforme er også nødvendige for at kunne koordinere de mange forbrugs- og produktionsenheder, samt automatisk styre udvekslingen af energi inden for nogle fastsatte kriterier – for eksempel at elbiler programmeres til kortvarigt at sende strøm fra deres batterier tilbage til elnettet, hvis der opstår fejl i forsyningssystemet.

I dag fokuserer de fleste bevillinger til energiforskning på udvikling af konkrete teknologier. Skønt Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, har vi ikke en strategi for digitalisering af energisystemet. Det svarer til at bygge en smartphone, men ikke investere i at udvikle et styresystem til den, så apps og services kan fungere.

Fremadrettet er der i langt højere grad behov for udvikling af de it-systemer, som fremtidens smarte energisystem kræver. For at lykkes med markedsparate løsninger, er der hårdt brug for, at politikerne hurtigst muligt etablerer programsatsninger, der som det tidligere ForskEL-program og EU’s digital innovationshubs understøtter forskere og udviklere i at designe, afprøve og teste fremtidens digitale lag henover energisystemet.

Klimaloven sætter rammen for Danmarks indsats. Når klimaplanerne skal udarbejdes, vil det være ”smart”, at digitalisering får mere plads.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Energistyrelsen søger specialist til tilskudsforvaltning. #Sikkerhedsforvaltning #Tilskud

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  2. Udviklingskonsulent til HR og Udvikling

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  3. Vil du være en del af Energistyrelsens stærke hold til analyser af fremtidens energi- og klimaløsninger på vej mod klimaneutralitet?

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  4. Økonom til arbejdet med energiøer

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.