0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debat: 'Do-less-harm' er ikke længere nok – nu skal bæredygtighedsstrategien være regenerativ

For den regenerative virksomhed er det ikke nok 'ikke at kompromittere' fremtidige generationers behov. Det handler i lige så høj grad om at råde bod for den skade, der allerede er sket, skriver bæredygtighedsrådgiver Mette Olsen i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som John Elkington beskriver det i sin seneste bog, er der noget, der rører sig i tidsånden.

Gennem de seneste år er et nyt sprog begyndt at manifestere sig inden for bæredygtighedsprofessionen. Et sprog, som er markant anderledes end den måde, mange af os førhen har talt om bæredygtighed på til vores respektive bestyrelse, direktion, kollegaer og eksterne interessenter.

Hvor bæredygtighedsarbejdet gennem det forgangne årti har været forankret i en økonomisk logik, er det nye paradigme – det regenerative – nemlig forankret i en helt anden: naturens egen.

I den regenerative diskurs tales der mindre om business cases, KPI’er og tredobbelte bundlinjer og mere om levende systemer, holisme, systemforandringer, økosystem-services og planetarisk bevidsthed.

Hvad kendetegner den regenerative virksomhed?

Selv om der er en del prominente tænkere på området –Carol Sanford, John Fullerton, Daniel Christian Wahl for at nævne et par stykker – findes der indtil videre ikke én autoritativ definition. Graver man lidt dybere, står de fleste regenerative tænkere dog sammen på (mindst) ét punkt: Bæredygtighed er i sig selv ikke en tilstrækkelig aspiration.

For den regenerative virksomhed er det ikke nok 'ikke at kompromittere' fremtidige generationers behov. Verden er i stykker – naturen i særdeleshed – og det handler derfor i lige så høj grad om at råde bod for den skade, der allerede er sket.

Men den regenerative virksomhed går videre end det. Når gulvproducenten Interface omtaler deres fabrikker som 'skove', er det fordi, de anser virksomheden som en del af et levende økosystem. I det regenerative paradigme udgør virksomheder en art i deres egen ret, hvis fornemmeste opgave det er at bidrage positivt til skabelsen af nye og sundere systemer.

»If nature designed a company, what would it look like?«

Hvad udgør så et sundt system i regenerativ forstand?

Ligesom i naturen formår sunde systemer kontinuerligt at reproducere sig selv, ligesom de er bedre rustet til at tilpasse sig eksterne forandringer. På den måde hænger det regenerative begreb tæt sammen med et andet populært r-begreb, nemlig resiliens.

I regenerative og resiliente systemer trives ikke bare naturen bedre, det samme gør virksomhederne selv – ja, faktisk hele menneskeheden – som vil være mindre udsat for repressalier fra usunde systemers konstante nedbrud såsom klimaforandringer, vandmangel, pandemier, fødevaremangel med mere.

Den regenerative bæredygtighedsstrategi anno 2030 – hvad kan vi forvente os?

Selvom det regenerative paradigme stadig befinder sig på et forholdsvist tidligt stadie, er begrebet allerede nu begyndt at gøre indtog i den næste generation af bæredygtighedsstrategier frem mod 2030.

En ny rapport fra WBCSD indikerer da også, at covid19-krisen på den lidt længere bane har givet den regenerative bevægelse endnu et skub i den rigtige retning.

Hvilke kendetegn kan vi forvente os fra fremtidens regenerative bæredygtighedsstrategier?

Her er fire foreløbige bud …

#1: Absolutte bæredygtighedsmål

Den næste bølge af regenerative bæredygtighedsstrategier vil først og fremmest indebære et permanent farvel med den slags do-less-harm-strategier, der har karakteriseret de fleste bæredygtighedsstrategier over det sidste årti.

Fremfor gradvise effektiviseringsmål op imod en tilfældig intern baseline, vil den regenerative bæredygtighedsstrategi være centreret omkring absolutte og videnskabeligt forankrede 'grænsemål', som skal sikre, at virksomheden placerer sig sikkert inden for skiven af de systemer, den indgår i.

Dette skifte er allerede godt i gang med science based target-bevægelsen inden for klima og biodiversitet, som må forventes at tage yderligere fart over det kommende årti. Et andet eksempel er den hypede, men indtil videre forholdsvis uprøvede Future-Fit benchmark, som kombinerer verdensmålene med de planetariske grænsemål, og derigennem opstiller en række break-even-mål såvel som positive aspirationsmål.

I takt med at man på samfundsøkonomisk plan begynder at arbejde med lignende grænseprincipper – tænk Amsterdam og Københavns seneste udmelding om doughnut-økonomien – kan absolutte bæredygtighedsmål som disse i stigende grad blive normen i løbet af det kommende årti.

#2: Naturen i fokus

Flere analyser af SDG’erne viser, at mens stort set alle virksomheder har klimaet (SDG 7) blandt deres topprioriteter, er de øvrige miljømål (SDG 14 og 15) oftest blandt bundscorerne.

Den regenerative bæredygtighedsstrategi vil i stigende grad bevæge sig væk fra et ensporet fokus på klima til et mere holistisk fokus på både natur og klima, og, ikke mindst, sammenhængen mellem de to. I praksis vil det også komme til at indebære en stigende interesse for naturbaserede løsninger på problematikker som klima, fødevaresikkerhed og sundhed i virksomheders bæredygtighedsarbejde.

Tag blot Unilevers seneste bæredygtighedsmål, hvor virksomheden har afsat en milliard euro til naturbaserede løsninger på klimakrisen i form af reetablering af økosystemer, skovbeplantning, CO2-fangst, beskyttelse af vilde dyr og vandbeskyttelse.

»Climate change, nature degradation, biodiversity decline, water scarcity – all these issues are interconnected, and we must address them all simultaneously«

Eller L’oreal som netop har forpligtiget sig til at investere 100 milliarder euro i regenerative økosystemer og klimatiltag frem mod 2030. I takt med at den regenerative bæredygtighedsstrategi vinder indpas, kan vi forvente at se langt mere fra denne skuffe i det kommende årti.

#3: Strukturelle forandringer

Meget af bæredygtighedsindsatsen over det forgangne årti har fokuseret på at adressere væsentlige problemstillinger inden for virksomhedens kontrol: Reducere CO2-udledning, øge repræsentation af kvinder i ledelsen, undgå overtrædelser i leverandørkæden, sikre nul-tolerance overfor korruption og så videre.

I den regenerative bæredygtighedsstrategi vil nøglen til de nødvendige forandringer findes i mere strukturelle løsninger, som oftest vil strække langt ud over virksomhedens eget hegn. Tag ansvarlig leverandørstyring som et eksempel på en klassisk bæredygtighedsproblematik.

Fremfor at fokusere på forbedringer hos enkelte leverandører via Code of Conducts, KPI’er og audits vil fokus nærmere være på at skabe bedre overordnede rammevilkår eller, på 'regenerativsk', sundere leverandørsystemer.

Danones arbejde med at omstille deres leverandørkæde til regenerative landbrugspraksisser er ét eksempel, IKEA's arbejde med at omstille lastbilsleverandører til fornybar energi et andet. Begge arbejder de med det finansielle økosystem som en del af løsningen.

Den regenerative bæredygtighedsstrategi vil med andre ord ikke blot betyde nye typer af mål og fokusområder, men kan også komme til at ændre på hvordan virksomhederne går til problemløsning i det hele taget.

»What we’re doing is deep transformation; this means that we’re not just dictating our suppliers to go electric, but that we’re integrating and reforming the entire logistics ecosystem to fit our objectives«

#4: Cirkulær økonomi for viderekomne

Cirkulær økonomi bragede igennem den globale og europæiske bæredygtighedsscene i den sidste halvdel af 2010'erne, ikke mindst på grund af konceptets intuitive appel og praktiske anvendelsesgrad. Dette skyldes ikke mindst indflydelsesrige organisationer som Ellen MacArthur Foundation, som lykkedes med at skabe begrebsmæssig konsensus og få sat cirkulær økonomi på agendaen.

Selv om Ellen MacArthur Foundations definition af cirkulær økonomi inkluderer 'regenerative naturlige systemer' som et af de tre grundelementer, har det dog ikke nødvendigvis været systemtænkningen, der har karakteriseret konceptets første leveår.

Nogle af de praktiske eksempler på cirkulær økonomi har til tider mindet mest om avancerede genbrugspraksisser. I den næste bølge af regenerative bæredygtighedsstrategier vil cirkulær økonomi fortsat være en væsentlig del af værktøjskassen, men der vil være mindre fokus på 'cirkulære processer' i lukkede og forholdsvis snævre loops og mere fokus på 'cirkulære systemer'.

Dette vil blandt andet indebære mere helhedsorienterede strategier omkring hvilke materialer, der bør/ikke bør cirkuleres, øget fokus på forbrugs- og produktionsmønstre (slowing the flow) samt indvirkningen af cirkulære systemer på sociale systemer, herunder velstand, jobskabelse, arbejdssikkerhed, etcetera.

Fra buzzword til praksis: Hvad skal der til?

Det regenerative paradigme indeholder mange lovende takter.

Hvis begrebet for alvor skal vinde indpas i bæredygtighedsarbejdet, er der dog brug for en autoritativ og koncis definition, som virksomheder, politikere og civilsamfund kan forstå og arbejde med. Mindre akademisering og polemik, mere anvendelsesorientering og praktik.

Det kræver dygtige bæredygtighedsambassadører i virksomhederne selv, ligesom det kræver indflydelsesrige organisationer og meningsdannere, som formår at bygge bro mellem teori og praksis. Derudover er der behov for praktiske eksempler – og mange af dem - som kan inspirere og vise vejen for virksomheder med regenerative aspirationer.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Vejingeniør, trafikingeniør til tværfaglige infrastrukturprojekter

    NIRAS

    Læs Mere
  2. Seniorprojektledere med erfaring og interesse inden for jord- og grundvandsforurening

    NIRAS

    Læs Mere
  3. Projektleder til kortlægning af forurenede byggematerialer og ressourcekortlægning i forbindelse med nedrivning/renovering.

    NIRAS

    Læs Mere
  4. ANSVARLIG FOR MILJØANLÆG PÅ AMAGERVÆRKET

    HOFOR

    Læs Mere

Forsiden