0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Arkivfoto fra klimademonstration i 2019.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.mk@pol.dk

Debat: Klimaborgertinget har et svagt mandat, men kan alligevel blive en gevinst

Trods et svagt mandat er der stadig mulighed for, at klimaborgertinget kan kvalificere den offentlige debat og klimapolitikken, skriver medlemmerne af formidlingsinitiativet Klima- og Omstillingsrådet i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der skulle gå knap syv måneder fra beslutningen i klimaloven 6. dec. 2019, men nu er der endelig fastlagt en model for klimaborgertingets udformning.

Det er en demokratisk sejr, at borgernes stemme nu bliver hørt i klimapolitikken.

En gennemgang af forskningen på området viser nemlig, at borgerinddragelse kan øge tilliden til politiske institutioner, mediere mellem modsatrettede interesser, forbedre kvaliteten af løsningsforslag og lovgivning samt øge borgernes ejerskab til og legitimiteten af politiske beslutninger.

Desværre får klimaborgertinget et svagt mandat, hvilket betyder at Folketinget ikke er forpligtet til at tage stilling til borgernes forslag. Dette er problematisk, da borgernes opslutning bag – og dermed kvaliteten af og legitimitetsgevinsten ved – borgerinddragelse i høj grad afhænger af, at der knytter sig en reel beslutningsindflydelse til processen.

Et stærkere mandat ville med stor sandsynlighed også øge mediernes og offentlighedens opmærksomhed om processen, hvilket ville brede debatten yderligere ud i samfundet.

Trods det svage mandat er der stadig mulighed for, at klimaborgertinget kan kvalificere den offentlige debat og klimapolitikken.

For at udløse dette potentiale, bør følgende tre punkter indtænkes i processen:

1) Videnskaben og eksperters rolle

Det er vigtigt, at ekspert-rådgivningen af borgertinget er balanceret, så processen ikke bliver for styret og ej heller for fagligt ukvalificeret. Det foregår bedst ved, at borgerne selv har medindflydelse på, hvilke eksperter der inddrages. Hermed sikres en diversitet i de faglige vurderinger af ofte vanskelige, tværfaglige og usikre spørgsmål.

2) Borgertinget som en vedvarende demokratisk institution

Hvis klimaborgertinget indtænkes i mere vedvarende tiltag såsom løbende drøftelse og justering af klimahandleplaner, vil det med høj sandsynlighed skabe større borgeropslutning, stærkere læring og tættere kobling mellem civilsamfund og myndigheder.

Forskningen viser nemlig, at sådanne vedvarende processer giver borgerne større oplevelse af samfundsansvar og øgede demokratiske færdigheder, holder myndighederne ansvarlige samt bidrager positivt til politikudvikling. Det er samtidig i denne type mere vedvarende tiltag, at en større del af offentligheden aktiveres.

3) Opfølgning på lokalt og europæisk niveau

Mange konkrete omstillingstiltag vil skulle implementeres i de danske kommuner, og det giver derfor mening at overveje, hvordan lokale borgerting bedst vil kunne supplere eksisterende mekanismer til kommunal borgerinddragelse og hermed sikre lokal inddragelse og opslutning til omstillingsopgaven.

Det kan blandt andet ske gennem participatorisk budgetlægning, også kendt som borgerbudgetter. Behovet gælder også på europæisk niveau, hvor den danske stat ligeledes har mulighed for at presse på for nye borgerinddragelsestiltag som led i ny overstatslig lovgivning.

Vi vil i Klima- og Omstillingsrådet følge klimaborgertingets arbejde over de kommende år og løbende forsøge at bidrage til, at potentialet i form af bred omstillingslæring, ambitiøse omstillingsforslag og politisk nytænkning indfries bedst muligt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. CARE Danmark søger en klimarådgiver

    CARE Danmark

    Læs Mere
  2. Vejingeniør, trafikingeniør til tværfaglige infrastrukturprojekter

    NIRAS

    Læs Mere
  3. Seniorprojektledere med erfaring og interesse inden for jord- og grundvandsforurening

    NIRAS

    Læs Mere
  4. Projektleder til kortlægning af forurenede byggematerialer og ressourcekortlægning i forbindelse med nedrivning/renovering.

    NIRAS

    Læs Mere

Forsiden