0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.mk@pol.dk

Debat: Kun en tåbe frygter ikke shitstorms fra den klimabevidste ungdom – her er 5 gode råd til at undgå dem

For mange virksomheder glemmer de unge first movers, når de planlægger og kommunikerer om klimatiltag, skriver taleskriver Rune Kier Nielsen i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Enhver, der vil kommunikere om klima og miljø, står over for et helt centralt valg:

  • Vil du tale til de unge first-movere, der holder med Greta Thunberg?
  • Eller vil du tale til de ældre generationer, der ikke har opfattet klimakrisens alvor?

Hvilken side af kløften man taler til vil få stor betydning for, hvordan en virksomhed opfattes i befolkningen, hvilke medarbejdere de kan få i fremtiden og hvilken shitstorm, der møder dem fra en i stigende grad velorganiseret klimabevægelse af utålmodige unge grønne aktivister og NGO’er.

Her er konkrete eksempler på, hvordan du taler over generationskløften og stiller dig på historiens rette side. Jeg runder af med fem gode råd.

Udledning af spildevand i Øresund

Da Hofor med kort varsel fortalte, at de vil udlede urenset spildevand i Øresund, forstås det radikalt forskelligt på hver side af kløften.

De ældre generationer vil tænke tilbage på den tid hvor man ikke kunne bade i havnen og hvor det meste spildevand alligevel endte i Øresund. De vil tænke; ’Herregud, så længe lovene er overholdt’. Præmissen er, at det jo har været meget værre.

De unge first-movere har ikke den samme historie og heller ikke den samme tålmodighed. På de unges side af kløften er al spildevand i naturen et stort skridt tilbage og bevis på, at det går for langsomt. De unge har altid kunnet bade i Københavns Havn, og de er opvokset med forståelsen af, at Danmark er en grøn stormagt, der har gang i et vandeventyr.

Alene muligheden for en tilladelse til udledning i Øresund kan nu blive set som et hul, der skal lappes med lovgivning eller stram central styring. Derfor kan Hofors beslutning få konsekvenser for deres rammevilkår og muligheder i fremtiden. For ikke at sige deres rekruttering til en branche med mangel på arbejdskraft.

CO2-neutral lufthavn – kan man det?

Sidste år bekendtgjorde Københavns Lufthavn, at de ville være CO2-neutrale og få måneder efter, at nu var de det. De havde støttet et projekt om komfurer i Laos for at kompensere for deres udledning. Mange fra de ældre generationer vil tænke; ’Dejligt, at de har styr på deres biks og tager ansvar i andre lande’. Og så er den ikke længere for dem.

Men for de unge first-movere er ansvaret kun lige startet, og den floromvundne retorik står i skarp kontrast til flytransportens generelle CO2-fodspor. Så længe flytransporten er stor-udleder af CO2 kan en lufthavn ikke være CO2-neutral.

Men hvad kan man så gøre? Hvordan kan du kommunikere troværdigt til en målgruppe af unge klima-ambitiøse first-movere, der tilsyneladende har indflydelse på dine rammevilkår som virksomhed? Først og fremmest er det en god ide at få dem ind på centrale beslutningsdygtige positioner.

Bæredygtigt brændstof til den tunge transport

Når regeringen annoncerer energi-øer vil den ældre generation tænke; ’Hvorfor det – det lyder stort og dyrt’. De vil sammenligne med energiforsyningen fra tidligere tider og måske vind-eventyret og den statsstøtte, det krævede at få det op at stå.

Når så Københavns Lufthavne, Mærsk, DSV, DFDS, SAS og Ørsted indgår partnerskab om at lave bæredygtige brændstoffer til vej-, sø- og lufttransport, så tænker mange ældre det samme; ’Virker det ikke lidt for stort og lidt for ambitiøst?’ og ’Hvordan vil det påvirke billetpriserne?’

De unge first-movere er mere utålmodige og sammenligner med, hvad, videnskaben siger, er nødvendigt. Deres baseline er videnskabens prognoser for nødvendig udvikling og ikke status quo eller tidligere tider. Det er en helt central del af generationsklimakløften.

De unge vil følge videnskaben. Så hvis I har en forsker, der siger: »Det er sådan noget, hvor man bliver rigtig glad som forsker«, så er I på rette vej. Københavns Lufthavne, Mærsk, DSV, DFDS, SAS og Ørsted kommer til at høste goodwill og kvalificerede medarbejdere på det her. Og hvis de får behov for justeringer i lovgivningen, står de med villige samarbejdspartnere, der effektivt kan presse på for politisk handling.

Solcelleanlæg og bedre biodiversitet

Man behøver ikke være et konsortium med ambitioner om at udvikle fremtidens brændstof for at tale til de unge. Overset på grund af coronaen kom Better Energy med en nyhed på FN’s biodiversitetsdag. I et samarbejde med Habitats vil de skabe en »rig, vild og divers natur« på de solcelleanlæg, som de etablerer for virksomheder som Chr. Hansen, Bestseller og Google.

Det vigtige er, at Better Energy tager ansvar for mere end deres teknologi. Længe har klimakrisen stået forrest hos de unge og her er solenergi godt, men langsomt kommer biodiversiteten også i spil.

Hvis du har en idealist som Habitats’ Rasmus Vincentz, der er begejstret for at samarbejde med dig, så er du godt på vej til at nå over generationsklimakløften til de unge first-movere på den anden side.

Fem gode råd til at bygge bro over generationsklimakløften:

  1. Der er kun dårlige undskyldninger for at gå tilbage
  2. Tag ansvar – også for de afledte effekter af dit produkt
  3. Gå sammen i brede partnerskaber på tværs af sektorer
  4. Overvej hvilke andre udfordringer dit produkt kan bidrage til at løse, for eksempel biodiversitet
  5. Inddrag forskere og idealister, så tiltagene bliver troværdige og begejstrende

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. CARE Danmark søger en klimarådgiver

    CARE Danmark

    Læs Mere
  2. Vejingeniør, trafikingeniør til tværfaglige infrastrukturprojekter

    NIRAS

    Læs Mere
  3. Seniorprojektledere med erfaring og interesse inden for jord- og grundvandsforurening

    NIRAS

    Læs Mere
  4. Projektleder til kortlægning af forurenede byggematerialer og ressourcekortlægning i forbindelse med nedrivning/renovering.

    NIRAS

    Læs Mere

Forsiden