0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.mk@pol.dk

Socialdemokratiet i Bruxelles: EU's reduktionsmål for 2030 skal hæves til 65 procent

Tre socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet fremlægger i dette debatindlæg tre nye forslag til, hvordan EU kan skrue klimaindsatsen op.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Klimakrisen står lige så klart og truende foran os, som den gjorde før coronaepidemien. Derfor er tiden nu til at sikre, at EU får en ambitiøs klimalov med bindende delmål og klare sigtelinjer for Europas industrier.

De europæiske lande genåbner i øjeblikket grænser, butikker og beværtninger i takt med, at den herostratisk berømte coronakurve knækker og flader ud over hele kontinentet. Dermed er det også tid til at genopbygge de europæiske økonomier, som pandemien slog i stykker.

Her er det altafgørende, at vi forhandler en ambitiøs og krævende klimalov på plads i Europa-Parlamentet. Klimakrisen er nemlig langt fra aflyst, og EU’s mål om et klimaneutralt kontinent i 2050 kan kun nås, hvis vi sætter klare mål og anviser en vej til at nå dem. 2050-målet må ikke blive til en skrivebordsøvelse, hvor gamle systemer males grønne og præsenteres som nye, klimavenlige landvindinger.

Derfor skal vi gøre brug af langt flere værktøjer, end det nuværende forslag fra Europa-Kommissionen lægger op til.

Her er tre konkrete tiltag, der skal sikre, at EU når i mål med klimakampen:

1. Højere reduktionsmål

For det første skal vi have højere reduktionsmål for EU med klare delmål hele vejen frem til 2050.

For ofte har systemet og dets politikere svigtet den befolkning, de er valgt til at repræsentere. Derfor er konstante delmål vigtige, for netop at holde målet for øje – vi kan ikke risikere at tabe endnu et klimakapløb. EU’s målsætninger skal følge klimaforskningens klare anbefalinger. De dikterer, at hvis vi skal begrænse opvarmningen til maksimalt 1,5 grader, skal de globale udledninger falde med mere end syv procent hvert år indtil 2030. Det betyder, at EU’s udledninger skal falde med mindst 65 procent over de næste 10 år. Vi er altså allerede sent på den.

Derfor skal Europa-Kommissionens mål for CO2-reduktion i 2030 hæves fra de nuværende 40 procent til 65 procent.

Desuden skal vi fastsætte et ambitiøst delmål for EU i 2040, hvor der i dag intet mål er. De høje ambitioner skal selvfølgelig suppleres af omstillingsstøtte, der tager højde for de store sociale og økonomiske forskelle mellem medlemslandene. For at sikre, at EU’s medlemslande lever op til de tre reduktionsmål, skal vi kræve, at medlemslandene fastsætter nationale lovbundne mål, der som minimum flugter med EU’s målsætninger. Lever landene ikke op til egne løfter, skal vi være klar til at sanktionere dem, der svigter fællesskabet, når det faktisk gælder.

Tiden, hvor grønne skåltaler var nok, er for længst forbi.

2. Klimaråd skal rådgive og holde opsyn

Reduktionsmål er selvfølgelig ikke nok i sig selv. For at EU holder sig på sporet frem mod 2030, 2040 og 2050, er det afgørende at sikre ordentlig rådgivning og opsyn.

Derfor skal EU have et klimaråd. Inspireret af Klimarådet i Danmark skal et uafhængigt råd af klimaeksperter vejlede, understøtte og vurdere EU’s klimapolitik med udgangspunkt i den nyeste faglige viden på området. Konkret skal rådet klimavurdere al ny og relevant EU-lovgivning, så EU-Kommissionen kun fremsætter lovgivning, der som minimum er klimaneutralt.

Desuden skal EU-klimarådet stå i spidsen for en løbende evaluering af EU’s klimaindsats, så vi hele tiden sikrer den rette kurs og hastighed mod et CO2-neutralt kontinent.

EU-Kommissionen foreslår selv klimaevalueringer hvert femte år, men det er alt for sjældent. EU’s grønne fremskridt bør i stedet evalueres hvert andet år, så vi hurtigt kan reagere på klimaets udvikling og undgå at lade fejlslagen lovgivning virke i årevis.

Tag livtag med transporten

Alle dele af samfundet skal bidrage til klimakampen. Det er især vigtigt at få stillet krav til fly- og skibsbranchen. De to sektorers udledninger er i hastig og langvarig vækst.

På blot 15 år er de globale udledninger steget med 70 procent for flybranchen, og uden handling kan stigningen ende på 300 procent i 2050. For skibsbranchen er det op mod 250 procent. Samlet risikerer de to brancher at udgøre 40 procent af det globale CO2-udslip i 2050. Den samlede transportbranche er tilmed den eneste sektor i EU, der ikke har nedbragt sine udledninger siden 1990.

Det er på høje tid, at vi vender den udvikling. Derfor skal skibsbranchen integreres i EU’s CO2-kvotesystem, så den ligesom størstedelen af alle brancher vil komme til at betale for at forurene. Ligeledes skal vi hastigt have afviklet flysektorens mangeårige adgang til gratis CO2-kvoter.

Vi kan ikke længere tolerere, at nogen kører på frihjul. Derfor skal EU også generelt lægge et klimabudget, der viser, hvor meget CO2 hver enkelt sektor kan udlede inden for rammerne af de fælles klimamål for 2030, 2040 og 2050. Det skal sikre, at alle bidrager, og at alle trækker samme retning: mod et klimaneutralt Europa i 2050.

EU startede som en kul- og stålunion, men fremtiden skal være anderledes. Den europæiske klimalov skal en gang for alle understrege, at EU er en klimaunion. Klimakrisen kan kun løses i fællesskab, og her må Europa vise vejen for resten af verden. Det er en grundlæggende etisk forpligtelse at tage vare på vores fælles klode.

Og hvis vi i fremtiden skal kunne se hinanden i øjnene, kræver det handling i dag. Vi skal gøre EU’s reduktionsmål lige så ambitiøse, som forskningen kræver, vi skal holde skarpt opsyn med den løbende indsats, og alle lande og sektorer skal løfte i flok. Kort sagt: Vi må knække klimakurven, før den knækker os.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. CARE Danmark søger en klimarådgiver

    CARE Danmark

    Læs Mere
  2. Vejingeniør, trafikingeniør til tværfaglige infrastrukturprojekter

    NIRAS

    Læs Mere
  3. Seniorprojektledere med erfaring og interesse inden for jord- og grundvandsforurening

    NIRAS

    Læs Mere
  4. Projektleder til kortlægning af forurenede byggematerialer og ressourcekortlægning i forbindelse med nedrivning/renovering.

    NIRAS

    Læs Mere

Forsiden