0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.mk@pol.dk

Debat: Sådan kan regeringen forvandle klimaaftalen fra fodslæbende til effektfuld

Den nye klimaaftale er desværre for uambitiøs, så CO2-reduktionerne finder sted alt for sent. Det skriver Philip Tarning-Andersen, energimeteorolog og medlem af hovedbestyrelsen hos Radikale Venstre, og peger her på tre metoder til at speede op for drivhusgas-reduktionerne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da næsten alle folketingets partier natten til mandag blev enige om en klimaaftale inden for energi og industri, var der store smil. Aftalen indeholder også rigtig gode elementer og får sat yderligere skub på den helt nødvendige omstilling. Men desværre har det lave ambitionsniveau i regeringens udspil også sat et tydeligt aftryk på aftalen.

Det er simpelthen for lidt, og meget af det er også for sent.

Aftalen leverer 1,4 mio tons CO2e-reduktion i 2025 og 3,4 mio tons i 2030 ud af de 19 mio tons, der skal findes. Det er problematisk af to grunde.

For det første er under halvdelen af reduktionen fundet i år 2025. Det væsentlige for klimaet er dog ikke vores udledning i året 2030, men vores samlede udledninger fra nu og frem til 2030. Hvis vi reducerer mest i slutningen af perioden, ender vi altså med at tilføre atmosfæren mere CO2, selv om vi når vores pejlemærke.

Derfor opererer klimamodeller som regel med eksponentielt aftagende reduktioner, hvor der hvert år reduceres med samme procentdel af den aktuelle udledning. Dermed kommer den største del af reduktionen hurtigst – blandt andet også fordi det bliver gradvist sværere at reducere hele vejen til CO2-neutralitet.

For det andet er kun 18 procent af den i klimaloven aftalte reduktion for 2030 fundet inden for de to sektorer, altså energi og industri. Sammenligner man med Klimarådets anbefalinger, kan det undre. Her ligger omtrent halvdelen af de foreslåede reduktioner frem mod 2030 ellers inden for netop energi og industri.

Kulkraft

Fra Klimarådet har man blandt andet anbefalet udfasning af al kulkraft i 2023. Med Fynsværkets beslutning om at droppe kul allerede i 2022, skulle man kun have truffet en beslutning for Nordjyllandsværket for at få 1,7 millioner tons reduktion i 2025, altså mere end man kunne blive enige om i hele resten af aftalen. På den måde kunne man også have sikret, at flere reduktioner kom tidligt.

Aftalens største enkelte element, CO2-fangst med enten Carbon Capture and Storage eller Usage, forventes at give 0,9 millioner tons reduktion i 2030. Vurderingen fra Klimarådet er dog, at dette bør kunne give fire millioner tons til den tid. Det er over 3 millioner tons ekstra reduktion, man skal finde et andet sted.

Derudover begynder finansieringen til dette først i 2024, fordi det i øjeblikket ikke vurderes, at teknologien er langt nok fremme. Men hvordan kommer der teknologisk udvikling, hvis ikke vi vil hjælpe den i gang med det samme?

Let bliver det næppe efter sommerferien. Store sværdslag skal slås inden for transport, landbrug og byggeri, og Folketinget skal altså finde langt flere reduktioner her, end Klimarådet har lagt op til.

I forvejen har Klimarådet lagt op til ambitiøse mål om en million elbiler i 2030 og 1,4 mio tons reduktion fra udtagning af landbrugsjord. Det ser svært ud, og meget håb knytter sig derfor til den CO2-afgift, som regeringen nu modvilligt har accepteret.

Udformningen af CO2-afgifter bliver svær, da der givetvis er stor forskel på, hvordan partierne i aftalen helst ser den indfaset. Få tør sige hvor højt de vil sætte den, nok fordi de ved, at den skal ret højt op for at få den ønskede effekt.

Kæmp for klimatold

Det kan i øvrigt undre, at Danmarks internationale relationer har været fraværende under debatten af CO2-afgifter. Det ville være oplagt, at Danmark gennem både regeringen og vores repræsentanter i Europa-Parlamentet kæmpede for en hurtig indførelse af den Carbon Border Adjustment Mechanism, som kommissionen har lagt op til.

En told-afgift på CO2 vil netop forhindre EU-lande i at importere varer uden eller med en meget lav CO2-afgift fra andre lande og vil dermed være med til at beskytte konkurrenceudsatte europæiske virksomheder. Så kan ikke bare Danmark men andre EU-lande også vil skrue prisen for CO2-udledning op på et niveau, der kan sænke vores udledninger så hurtigt, som videnskaben anbefaler.

Det er dejligt, at vi er kommet fra start i planlægningen mod de 70 procent reduktion i 2030, men tempoet for planlægningen skal gå meget hurtigere. Klimaet venter ikke på nogen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

  1. CARE Danmark søger en klimarådgiver

    CARE Danmark

    Læs Mere
  2. Vejingeniør, trafikingeniør til tværfaglige infrastrukturprojekter

    NIRAS

    Læs Mere
  3. Seniorprojektledere med erfaring og interesse inden for jord- og grundvandsforurening

    NIRAS

    Læs Mere
  4. Projektleder til kortlægning af forurenede byggematerialer og ressourcekortlægning i forbindelse med nedrivning/renovering.

    NIRAS

    Læs Mere

Forsiden