0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Guerilla.nu
Foto: Guerilla.nu
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.mk@pol.dk

Debat: Fem råd til hvordan ngo'er og såkaldt grønne partier rent faktisk gør sig relevante

De konfliktsky NGO'er og påståede grønne partier har svigtet stort i de seneste tre årtier, hvor klimaødelæggelsen er gået fra ondt til værre. Det skriver Magnus L.H. Haslebo og Rune Langhoff, stiftere af Modstandsgruppen Guerilla. De kommer her med fem råd til, hvordan de aktører gør sig relevante påny.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I mere end 30 år har primært Vesten hævdet at 'bekæmpe klimakrisen'. Men trods de noble udmeldinger er det i samme periode gået dårligt. Så dårligt faktisk, at menneskeheden i samme periode har udledt mere end dobbelt så meget CO2 ved afbrænding af fossile brændsler som i alle årene, der gik forud.

Det må og skal selvfølgelige give anledning til selvransagelse hos alle, der i samme periode hævder at have gjort en indsats for en grønnere verden. Og dermed gælder det i høj grad også de grønne aktører, der må konkluderes at have ydet en yderst ineffektiv kommunikation.

Kort fortalt brugte de grønne aktører de første mange år, hvor der faktisk endnu var håb, på at kommunikere om vores visse undergang. Og så – her i nyere tid, hvor håbet er minimalt – forsøger de gennem storslåede fejringer af selv den mindste indsats at oppuste håbet i en sådan grad, at det forvirrer og forskyder realiteterne – og dermed bedøver snarere end opildner.

Selvfølgelig er begge strategier mislykkedes totalt.

Allerede i dag med 1,1 graders opvarmning ser vi katastrofer, som for 10-20 år siden var utænkelige. Dræbende varmebølger og tørker. Skovbrande af omfang, der må sætte frygt i enhver. Skybrud og orkaner, der lægger hele byer øde.

Heller ikke herhjemme kan vi sige os fri. Landbrugsjord ligger tørlagt hen, Gudenåen løber over sine bredder, kældre oversvømmes af hidtil usete mængder regn. Vand- og varmerekorder.

Var du gravid i 2018? Så vid, at de seks dage, hvor temperaturerne var over 32 grader ifølge forskning medfører en risiko for en lavere livsindtægt for dit afkom.

Det er blandt konsekvenserne af 30 års spildt tid. Der er ikke tid til at spilde et sekund mere. Så her er vores fem råd til en ny, effektiv kurs fra alle grønne aktører.

1.Vær ambitiøs – ingen accept af udledninger

For det første skal en ny kurs bygge på en forståelse af, at ingen mængde af ødelæggelser som følge af det, vi kalder rovdriftsimperialismen, er acceptabelt. Hvorfor skulle det dog være det? Hvorfor skulle vi dog leve med, at nogle – med det primære sigte at berige sig selv – forvolder omfattende og uoprettelig skade på livets grundlag? Det skal selvfølgelig stoppe. Lige nu.

Intet andet kan forklares, intet andet kan forstås.

Det modsatte af ødelæggelse er ikke færre eller mindre ødelæggelser. Det modsatte er ingen ødelæggelser og så tid til heling.

Så lige så længe de grønne aktører taler om at begrænse rovdriftsimperialisterne til 1,5 - 2 graders opvarmning, indskriver de sig i samme ødelæggelsestradition som dem, de burde bekæmpe. Og så er de i udgangspunktet fortabt. Og står på den forkerte side af livet.

2. Drop fokus på faktablade

For det andet skal en ny kurs bygge på en endelig erkendelse af, at de notorisk klima-ignorante politikere, der kludrer rundt i forskellen på gigawatt og gigabyte, hverken lader sig påvirke af fakta, rationel argumentation eller høflige anmodninger. De er optaget af personlige ambitioner, hvad der står i partibogen samt magtspillet på Christiansborg.

Dermed må klimaaktørerne omgående ophøre med at bruge deres taletid, deres adgang til den offentlige debat på tekniske gennemgange, endeløse faktaopremsninger, der mest af alt har karakter som policy-briefs primært henvendt de politikere, der over en bred kam er ligeglade med den slags.

3. Tal direkte til borgerne

Og det bringer os frem til vores tredje råd, der handler om, at kampen mod rovdriftsimperialisterne – al den stund, at politikerne med få undtagelser ganske uforståeligt er på deres side – må og skal forankres bredt i befolkningen.

Det gør det til et totalt no-go nogensinde igen at bruge spalter egentlig tiltænkt og henvendt til borgerne på noget, der er mere ekskluderende end engagerende.

Ét eksempel, der er mange, var den kronik, som blandt andet Concito og Rådet for Grøn Omstilling havde i Politiken her for en måned siden.

Så længe den slags er gængs valuta, så kan politikere som Dan Jørgensen ånde lettet op i vished om, at det massive folkelige oprør – antændt af det raseri og den rædsel, der er de eneste rimelige reaktioner – aldrig vil indfinde sig.

4. Drop konfliktskyheden, høfligheden og det polerede. Gå til stålet

For det fjerde skal de grønne aktører droppe al den påtagede høflighed over for hinanden, de såkaldte grønne partier og rovdriftsimperialisterne.

Eksempler på denne høflighed så vi blandt andet, da regeringen ved klimaminister Dan Jørgensen præsenterede første del af klimaplanen, der mest af alt lykkedes med at gennemhulle enhver illusion om, at denne regering har den forståelse af alvoren, som den tidligere regering tydeligt ikke havde.

Et eksempel: De to præsenterede energiøer vil reducere Danmarks årlige udledning med to millioner tons CO2. Men det svarer til det, som betonbiksen Aalborg Portland årligt udleder.

Alligevel mødte grønne aktører det med en art 'godt begyndt, men ikke helt nok'.

At levne selv den mindste ros til en så mangelfuld plan fra en regering, der sidder i kraft af det grønneste mandat nogensinde, svarer til at rose nogen for at løbe lidt væk fra den bjørn, der jo så alligevel æder vedkommende.

Der kan ikke være ros til den slags. Og det skal der heller ikke være til den regering, der kalder sig grøn, men ikke synes meget tættere på en forståelse af og proportional handling på klimakrisen, end den forrige var.

De, alle, må i stedet begynde at sige det, som det er:

Dan Jørgensen, du er en greenwashende, stor-spinnende, klimacharlatan og en hån mod klimaministerposten.

Og enhver der levner ham den mindste ros, står ikke med livet, men gør sig til kollaboratører for ødelæggerne.

Nogle grønne aktører er bundet op på velvilje fra de selvsamme rovdriftsimperialister, som de bør tælle som deres fjender. Det gælder for eksempel Concito, der har svineproducenter og lufthavne blandt sine støtter.

Vi er egentlig ligeglade, hvem I tager penge fra, men I er lige nu så polerede, politisk korrekte og overdrevent pæne, at I har mistet evnen til at sige det, som det er – og dermed forråder I livet på jorden.

5. Udpeg og fokusér på synderne

For det femte så må alle grønne aktører indse, at det er håbløst og kontrafaktuelt at tale om et 'vi', der forvolder klimakrisen, og et 'vi', der skulle være i 'kamp mod klimaforandringerne'. Der er helt tydeligt ikke noget 'vi'.

I forhold til, hvem der ødelægger livets grundlag, så er der alle os i den meget brede bund af klima-kaste-systemet, og så er der i toppen de megarige, globale rovdriftsimperialister og deres politiske kollaboratører, der i lige så høj grad udnytter og ødelægger os, som de udnytter og ødelægger naturen.

Og så er der intet 'vi', der bekæmper noget som helst. Der er igen et meget bredt 'vi' i bunden af klimakasten, hvis indflydelse er ekstremt begrænset og magt ikke-tilstedeværende. Og så er der igen de megarige, globale rovdriftsimperialister og deres politiske kollaboratører, der modarbejder vores opgør mod dem og deres ødelæggelser.

De ved udmærket, at de forvolder ubegribelige ødelæggelser, men vægter fastholdelse af privilegier og fortsatte berigelse højere end at ophøre med at ødelægge. De vil jo ikke være blandt de mange milliarder, der står til at miste livet på grund af de ødelæggelser, de forvolder. Rovdriftsimperialisterne optjener nemlig samtidig muligheden for at flygte fra det meste.

Tiden, hvor de grønne aktører, lægger fingrene imellem bør være slut. Vi har ikke tid til 30 år mere med håbløst ineffektiv og nølende, svagpisser-kommunikation. Det er på tide, at de grønne aktører vælger klart side: Står I med ødelæggerne, eller står I med livet?

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. CARE Danmark søger en klimarådgiver

    CARE Danmark

    Læs Mere
  2. Vejingeniør, trafikingeniør til tværfaglige infrastrukturprojekter

    NIRAS

    Læs Mere
  3. Seniorprojektledere med erfaring og interesse inden for jord- og grundvandsforurening

    NIRAS

    Læs Mere
  4. Projektleder til kortlægning af forurenede byggematerialer og ressourcekortlægning i forbindelse med nedrivning/renovering.

    NIRAS

    Læs Mere

Forsiden