0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto.
Foto: Pressefoto.
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.mk@pol.dk

John Nordbo: Virksomheder bør tilbyde medarbejdere kortere arbejdsuge som et effektivt klimatiltag

Coronakrisen har stukket en kæp i samfundsøkonomiens store væksthjul. Det må udnyttes til gavn for klimaet, skriver John Nordbo, klimarådgiver i Care Danmark, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lockdown verden over har ændret vores forbrug. Vi flyver meget mindre. Hoteller og turismebranchen kæmper for at overleve. Det samme gælder koncertsteder og restauranter. Den slags oplevelser har vi været afskåret fra at nyde i en tid.

Forbruget af materielle goder som tøj og elektronik er også ændret. Det er ikke helt klart hvor meget og hvordan, for mens butikker holdt lukket eller bare havde færre kunder, så var internetforretningerne stadig åbne. Helt sikkert er det dog, at bilsalget er faldet.

En del tyder på, at vi har udskudt forbrug i stor stil. Det kan der være flere grunde til: Skift af opmærksomhed og energi til at håndtere corona-krisen; økonomisk usikkerhed og derfor mindre trang til at bruge penge; mindre selskabelighed og dermed færre anledninger til at vise sig frem.

Fortsæt selv listen. Du har garanteret også droppet forbrug.

Under krisen har vi også brugt vores tid på en anden måde. Vi har alle været udelukket fra sportsbegivenheder og mange andre oplevelser. Nogle har mistet deres job og dermed lige pludselig fået tid til andet. En del af befolkningen har arbejdet hjemme og dermed sparet transporttid.

Hvad kan vi egentlig bruge det til?

Forbrug og klima

Jeg tror, det er ligeså sikkert som amen i kirken, at en hel del af vores forbrug og gamle vaner kommer tilbage i takt med, at samfundet åbner op, og landegrænser igen kan passeres, blot fordi man har lyst. Spørgsmålet er mest, hvor hurtigt det vil ske.

Men noget hænger ved. Vi er blevet en erfaring rigere, både individuelt og kollektivt. Der er forbrug, som ikke er så vigtigt endda. Og tid kan bruges på andre måder, end vi plejer.

Set i et klimaperspektiv er det faktisk vigtigt. Udslippet af drivhusgasser hænger tæt sammen med, hvor meget vi forbruger, og dermed hvor meget vi tjener, som igen afgøres af hvor meget vi arbejder.

Det er for eksempel pengepungens størrelse, der er afgørende for, hvor ofte og hvor langt væk, vi kan tage på ferie. Størrelsen på vores boliger og biler og den deraf følgende klimabelastning afgøres også af det privatøkonomiske frirum. Det samme gælder givetvis forbruget af modetøj og elektronik.

Vi kan med andre ord begrænse den globale opvarmning ved at droppe arbejde, som vi af den ene eller anden grund ikke synes er så vigtigt endda. – Så hvorfor ikke få gang i en diskussion om, hvor meget vi ønsker at arbejde?

Finlands nye statsminister har tidligere været med til at sætte en 30 timers arbejdsuge på dagsordenen:

»Jeg tror på, at folk fortjener at have mere tid til deres familier, deres kære, hobbyer og andre aspekter af livet som for eksempel kultur.«

Udtalelserne faldt dog før Sanna Marin blev statsminister, og visionen er ikke en del af centrum-venstreregeringens program.

3 skridt

Der er med andre ord ikke en fix og færdig model for at skrue arbejdstiden ned, som vi kan overtage. Men vi kan gå i gang selv. Her er nogle skridt, vi kan tage:

  1. Fagbevægelsen kan undersøge, hvor stor en del af medlemmerne, der ønsker bedre muligheder og klarere rammer for at gå ned i arbejdstid. Mit gæt er, at mange unge og ældre medlemmer ønsker den slags.
  2. Arbejdsgiverne kan eksperimentere med at gøre det nemmere at gå ned i tid. Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning har kørt forsøg i nogle år – og har haft gode erfaringer. Det samme er tilfældet for en række private virksomheder.
  3. Regeringen kan tage initiativ til en solid analyse af barrierer for nedsat arbejdstid, og man kan udvikle en plan for, hvordan det kan ske på nationalt plan.

Som samfund kan vi vælge at sætte kurs mod 30 timers arbejdsuge i 2030. Vi kan starte med at skære en time af den ugentlige arbejdstid om året fra 2023 og dermed have tid til at løse de praktiske problemer efterhånden, som de opstår.

Vi har som samfund før valgt at reducere arbejdstiden, fordi lønmodtagerne ønskede mere fritid fremfor mere produktion. Men det er efterhånden længe siden. Vi skal helt tilbage til 1990, da arbejdsugen blev sat ned til 37 timer. Spørgsmålet er, om ikke det er ved at være på tide at gå den vej igen.

Men hvor meget vil det reelt gavne klimaet at gå ned i arbejdstid? Det kan man af forskellige grunde ikke sige helt præcist. Flere faktorer spiller ind, for eksempel hvor meget eller hvor lidt vi sparer op, og hvor klimabelastende vores forbrug vil være i fremtiden.

Alligevel vil jeg godt vove den påstand, at der vil være en betydelig positiv klimagevinst. Det er simpelthen afgørende for klimakampen, at vi hurtigst muligt får brudt den vækst-automatik, der præger økonomien, og som presser det globale CO2-udslip op år efter år.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. CARE Danmark søger en klimarådgiver

    CARE Danmark

    Læs Mere
  2. Vejingeniør, trafikingeniør til tværfaglige infrastrukturprojekter

    NIRAS

    Læs Mere
  3. Seniorprojektledere med erfaring og interesse inden for jord- og grundvandsforurening

    NIRAS

    Læs Mere
  4. Projektleder til kortlægning af forurenede byggematerialer og ressourcekortlægning i forbindelse med nedrivning/renovering.

    NIRAS

    Læs Mere

Forsiden