0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.mk@pol.dk

Debat: Unfair konkurrence placerer ladestandere de forkerte steder

Når en kommune udpeger ladestanderplaceringer, hiver det tæppet væk under private udbyderes mulighed for at udnytte mere optimale placeringer, skriver Jacob Stahl Otte, direktør for Drivkraft Danmark, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I sit indlæg mener Bjarne Freund-Poulsen, chef for Center for Ejendomme og Drift, Bornholms Regionskommune, ikke, at der ved det nuværende udbud bliver skabt et monopol for opladning af elbiler på Bornholm.

Hans primære argument er, at opgaven er sendt i offentligt udbud og skal genudbydes igen om en årrække.

Men et offentligt udbud er strengt taget konkurrenceudsættelse af en offentlig opgave og ikke den konkurrence, vi kender, hvor virksomheder løbende underbyder hinanden for at vinde markedsandele. Med det sidstnævnte skabes et kommercielt marked, hvor der hele tiden kæmpes om forbrugernes gunst med god service og lave priser til følge.

Udbuddet på Bornholm har også resulteret i lavere priser end ved de eksisterende ladestandere på Bornholm. Det er isoleret set positivt for elbilsejerne. Men baggrunden for de lave priser er, at EU finansierer tilslutningsafgifterne samt elektriker- og entreprenørarbejdet – en stor del af omkostningerne ved etablering af ladestanderne.

Det har så den afledte konsekvens, at det bliver urentabelt at opsætte ladestandere i umiddelbar nærhed af de offentlige placeringer, som Bornholms Regionskommune selv har udpeget. Så i udbudsperioden er der faktisk skabt et monopol for opladning med de 11 ladestandere, som udgør en samlet infrastruktur på Bornholm.

Problematisk placering

Netop tilskuddet til centralt udpegede placeringer kan være ekstra problematisk. Én af de to hurtigladestandere, som opsættes på Bornholm, placeres i Skolestræde i Nexø.

Det er en lidt besynderlig lokation, for der er ikke nogen butikker i umiddelbar nærhed. Til gengæld er der en stor Kvickly med masser af parkeringspladser cirka 150 meter væk. Det er nok mere den oplagte placering, når man som turist skal købe stort ind, og med fordel kan oplade sin elbil, inden man kommer ud med fem store indkøbsposer.

Men placeringen ved Kvickly er udkonkurreret af ladestanderen i Skolestræde på grund af tilskuddet fra EU. Så fremover skal elbilisten gå hele vejen fra Kvickly med indkøbsvognen eller alle poserne. Det er hverken smart eller attraktivt. Så det er måske ikke en god anvendelse af de offentlige støttekroner.

Offentlig støtte kan være en nødvendighed i starten, når antallet af elbiler endnu er begrænset, og der skal udrulles en infrastruktur til ladestandere i det offentlige rum. Det gælder ikke mindst i yderområderne. Vi har derfor stor respekt for, at Bornholms Regionskommune er ambitiøs på klimaområdet og rent faktisk handler nu.

Men vores pointe er, at markedet i højere grad skal i spil, når det offentlige laver udbud af ladestandere i fremtiden. Det er derfor værd at overveje, om der skal være en bredere tilgang til placeringer, så også private grunde kommer i spil, for at få markedet i gang.

Det bør også overvejes, om der kun skal være én vindende leverandør til hele infrastrukturen på Bornholm.

Vi siger ikke, at det er nem opgave at udrulle ladeinfrastruktur. Men risikoen er, at vi med den udbudsmodel, der er valgt på Bornholm, ender med en offentligt finansieret monopolisering, som trækker spor langt ind i fremtiden. Det giver som regel hverken god service eller lave priser. For offentlig støtte bør fremskynde et kommercielt marked for opladning af elbiler og ikke spænde ben for det.

Svar fra Bornholms Regionskommune

Bjarne Freund-Poulsen, chef for Center for Ejendomme og Drift, Bornholms Regionskommune, svarer her på kritikken.

Drivkraft Danmark fastholder, at Bornholms model er med til at skabe monopol-lignende forhold.

Hvis man starter med at tage ordets betydning af hvad ad monopol er, er definitionen: ’Det forhold at der på markedet kun findes én udbyder af en bestemt vare eller tjenesteydelse samt, at en monopolvirksomhed kan – hvis ikke der sker regulering – selvstændigt fastsætte prisen på sine ydelser’.

På Bornholm er der ingen af disse tilfælde, der gør sig gældende. Der er ikke kun en udbyder, og ladepriserne er netop sikret regulering gennem konkurrenceudsættelse. At der i fremtiden ikke kun er en udbyder, sikres ligeledes ved, at også mindre virksomheder/ladeoperatører netop har fået mulighed for at komme ind på markedet, og det styrker kun konkurrencen yderligere.

Virksomhederne skal binde meget mindre kapital og investerer ikke i anlæg, som går tabt for dem, når kontrakten med det offentlige udløber. Om syv til otte år vil der igen kunne træffes beslutning om fornyet udbud.

På denne måde sikres der en kontinuerlig regulerende proces med, at holde ladepriser med mere gunstige for forbrugerne også i fremtiden, men også ved, at alle ladeoperatører vil kunne have en reel mulighed for at kunne være med.

I forhold til selve placeringen af standerne har Drivkraft også en kritik af dette. Her er der også mange forhold, som har gjort sig gældende, og det er ikke kun udfra en snæver betragtning om, at opladning kun sker, når der handles ind. Ved valg af ladestanderplacering rundt på øen har der blandt andet været en indledende markedsdialog med flere ladeoperatører om ladeinfrastruktur, en dialog med turisterhvervet Destination Bornholm samt dialog med byforeninger om eventuelle specielle ønsker.

Ligeledes er alle ladestandere under CAR-EU placeret på offentlige arealer. Mange interessenter har derfor været taget med på råd netop for at sikre, at placering blev valgt ud fra en så bred betragtning som muligt.

Upåagtet kritikken fra Drivkraft, er Bornholm som tidligere skrevet meget glade for den løsning, der nu er kommet ud af CAR-EU projektet, da en vigtig detalje, som er væsentlig i hele målet for pilotprojektet, er, at uden støtte fra EU-CAR projekt ville Bornholm nok have et reelt problem med at få etableret en ordentlig ladestruktur – og dermed en ordentlig mulighed for indfasning af elbiler på lige fod med blandt andet landets større byer.

På den måde skabes der mere lige muligheder for at handle på den grønne agenda, som ligger Bornholm meget nær. Med de nye ladestandere nærmer Bornholm sig et absolut fornuftigt niveau i sin lade-infrastruktur, og det helt uden, at der er skabt monopoldannelse.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. CARE Danmark søger en klimarådgiver

    CARE Danmark

    Læs Mere
  2. Vejingeniør, trafikingeniør til tværfaglige infrastrukturprojekter

    NIRAS

    Læs Mere
  3. Seniorprojektledere med erfaring og interesse inden for jord- og grundvandsforurening

    NIRAS

    Læs Mere
  4. Projektleder til kortlægning af forurenede byggematerialer og ressourcekortlægning i forbindelse med nedrivning/renovering.

    NIRAS

    Læs Mere

Forsiden