0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Byrum/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Finn Byrum/Ritzau Scanpix

Arkivfoto fra Aalborg Portland, en af landets store CO2-udledere.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.mk@pol.dk

Energiforskere: Vores alternative forslag til CO2-afgifter bygger bro mellem Klimarådet og Dansk Industri

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmarks målsætning om at reducere drivhusgasudledningen med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990 skal sikre, at Danmark bidrager til at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader som aftalt i Parisaftalen. Vi er nået cirka halvvejs af 2030-reduktionen i de første 30 år og skal således omstille tre gange hurtigere i de kommende 10 år. Vi har travlt, og alle bør hjælpe til.

En af de afgørende parametre for den grønne omstilling er at designe energiafgifter, der fokuserer på både energieffektivitet og -fleksibilitet. Afgifterne skal afspejle princippet om, at forureneren betaler en afgift svarende til CO2-udledningen, og det skal generelt være væsentligt dyrere at udlede CO2 og andre drivhusgasser.

Vi foreslår, at Danmark indfører CO2-afgifter for industrien. Industrien har dog også i høj grad brug for en udstrakt hånd til at blive fleksibel og energieffektiv, og hvor det giver mening også elektrificeret. Derfor skal disse klimaafgifter indbetales til en CO2-fond, som primært skal støtte op om bæredygtig omstilling af industrien.

Det er afgørende med rammebetingelser, som fokuserer på effektivitet og fleksibilitet som alternativ til investeringer i kabler og energianlæg. Den grønne omstilling skal accelereres på en måde, så den skaber arbejdspladser baseret på grønne, smarte løsninger.

Under Coronakrisen er det særligt vigtigt, at en afgift ikke stopper yderligere for produktionen. En passende indfasning er afgørende, ligesom en fond kan hjælpe med og støtte op om den grønne omstilling.

CO2-fonden som motor for grøn vækst

Klimarådet har vurderet, at en drivhusafgift bør ligge på cirka 1.500 kroner per ton i 2030. Det er næsten en tidobling sammenlignet med de seneste års CO2-kvotepriser og vil isoleret set – og uden hjælp fra en CO2-fond eller andet som kan støtte industrien med investering i CO2-besparende tiltag – formodentlig betyde, at mange energitunge virksomheder vil føle sig tvunget til at flytte til udlandet.

Dansk Industri har argumenteret for, at afgiften fortsat skal nedsættes på grund af hensynet til de energiintensive virksomheder.

Det er afgørende, at der tages hensyn til energitunge virksomheder, omvendt er det også vigtigt, at de fossile brændsler udfases. Kunsten er at finde en konstruktion, som reducerer klimabelastningen uden CO2-lækage.

Man kunne overveje at supplere CO2-fonden med ekstra penge fra Finansloven. Eksempelvis foreslår Dansk Energi en pulje på 300-500 millioner kroner årligt til energieffektiviseringer, som kunne bruges i industrien, hvis der findes andre midler til energieffektivitet i bygninger. Den enkelte virksomhed kunne have forrang til at søge midler, den selv havde indbetalt, mens andre kunne søge midlerne efter tre år.

I dag har de dele af industrien, der kun betaler CO2-kvoter og minimumsafgift/procesafgiften, et lille eller intet incitament til at gennemføre en bæredygtig omstilling af produktion og energiforbrug. Dermed har virksomhederne vanskeligt ved at omstille til de løsninger, der er brug for nu og i fremtiden. Dette er en uholdbar løsning – også for virksomhederne og konkurrenceevnen.

Netop her vil energiafgifterne og støttemulighederne i CO2-fonden til den enkelte virksomhed understøtte en industriel vækst baseret på smarte og digitale grønne løsninger til såvel hjemmemarked som eksport. På den måde kan Danmark på en skånsom og inspirerende måde accelerere den grønne omstilling på tværs af alle industrier og virksomheder.

Vi foreslår, at:

  1. CO2-afgiften bliver indført gradvist over for eksempel 10 år 300-600-... -1500 kroner per ton; men øges ikke mere, end hvad der kræves for at få den nødvendige fleksibilitet, hvilket vi vurderer ligger under de 1500 kroner per ton.
  2. CO2-fonden støtter primært tiltag, der gør energiforbruget fleksibelt.
  3. Fonden støtter primært projekter, som øger energieffektiviteten i en proces, direkte ved mindre energiforbrug eller ved hjælp af opgradering af spildvarme til fjernvarme eller anden opvarmning. Herunder øger genbrug af drivhusgasser fra eksempelvis mineralogiske processer.
  4. Fonden giver fortrin til projekter i forhold til elektrificering – herunder brug af vedvarende energi eller køb af bæredygtig energi – frem for biomasse, men støtter også brint og grønne/blå gasser.
  5. Fonden støtter primært projekter, som har et betydeligt CO2- og forurenings-reduktionspotentiale. Herunder reduceret ressourceforbrug som for eksempel sprøjtemidler, gødning eller brug af land/areal.
  6. Fonden yder råd og vejledning for eksempel gennem et ekspertpanel inden for energieffektiviseringer og fleksibilitet i industrien. De mest energitunge virksomheder prioriteres.
  7. Fonden kan samarbejde med andre fonde for at sikre innovation og udvikling af nye teknologier med stort reduktionspotentiale.
  8. Fondens midler kan suppleres af midler fra Finansloven afhængig af industriens indbetaling, så virksomhederne kan se mulighederne i at søge midler.
  9. Pensionsselskaber kan med fordel indtænkes i fondens projekter, da disse har lavere afkastkrav, end industrien typisk har.

Dette forslag bygger bro mellem forslagene fra Klimarådet og Dansk Industri, og er en slags hjælp-til-selvhjælp. Vi vurderer, at der ligger et stort vækst-, eksport- og effektiviseringspotentiale i at udvikle og implementere bæredygtige, effektive og fleksible løsninger i industrien.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Energiplanlægger søges til By, Kultur og Miljøsekretariatet

    Roskilde Kommune

    Læs Mere
  2. Faglig stærk planlægger til byer og det åbne land

    Lolland Kommune

    Læs Mere
  3. Strategisk kommuneplanlægger

    Lolland Kommune

    Læs Mere
  4. Sektionsleder for Plan i Teknik- og Miljøafdelingen

    Silkeborg Kommune

    Læs Mere

Forsiden