0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Virksomheder må tage højde for kampen mod madspild som et voksende konkurrenceparameter

Forbrugerne ønsker at reducere madspild, og det kan virksomheder hjælpe dem med, skriver Per Vesterbæk, afdelingsleder hos Landbrug & Fødevarer og Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvert år spildes der ifølge Miljøstyrelsen cirka 700.000 tons fødevarer i Danmark. Det svarer til syv gange vægten af Marmorkirken og 3,8 procent af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

Den nuværende  covid19-krise kan måske få danskerne til at blive mere nøjsomme. Vi køber sjældent, men stort ind og planlægger efter at lave mad til flere dage. Vi begynder at udnytte restemaden, og vi laver madplaner. Men madplaner er noget, som danskerne er begyndt at tage til sig allerede inden coronakrisen.

Denne nye tendens kan også blive en ny konkurrenceparameter for danske virksomheder og detailhandlen, da kampen mod madspild ser ud til at optage danskerne.

Faktisk viser Landbrug & Fødevarers og Stop Spild Af Mad’s nyeste repræsentative madspildsanalyse, som udkom kort inden coronakrisen, at 40 procent af danskerne laver madplaner, og over halvdelen af danskerne mener, at en madplan kan være medvirkende til, at de smider mindre mad ud. Derudover ser 55 procent af danskerne en række fordele ved at lave madplaner.

Her er der virkelig en mulighed for virksomhederne og detailbranchen til at være en aktiv medspiller i kampen mod madspild. De kan via kampagner og informationsmaterialer hjælpe danskerne med at lave madplaner til gavn for både husholdnings-budget og madspild.

Datovarer er populære

Udover madplaner, så viser madspildsanalysen også, at halvdelen af danskerne mener, at flere datovarer til nedsatte priser har hjulpet dem til at mindske deres personlige madspild. Også at der er kommet flere stykrabatter i stedet for mængde-rabatter, gør en betydelig forskel. Ligeledes at detailhandlen fører kampagner mod madspild og har indført flere mindre emballagestørrelser, hjælper danskerne på vej til at mindske deres madspild.

Ser man på alderen, er det især danskerne under 50 år, som selv siger, at de oftere smider mad ud. Her er det især børnefamilierne og de unge, der er mest udfordret, da børns varierende lyst til at spise kan være en udfordring for børnefamilierne.

For de unge udeboende danskere er udfordringen ved at undgå madspild også et spørgsmål om mængder, enten i indkøbet i butikken eller i tilberedningen. De unge i alderen 18-29 år mener selv, at for eksempel madspilds-apps, som afhjælper dem med madspild, og at kendte danskere er begyndt at fokusere på madspild, hjælper dem med at undgå deres eget madspild.

Også her har detailkæderne mulighed for at hjælpe danskerne til at smide mindre mad ud ved fortsat at sælge datovarer til nedsatte priser og ved at udvikle ny teknologi, der gør det nemmere at få brugt de fødevarer, der er i indkøbskurven og køleskabet.

Nøjsomhed og sparsommelighed

De nye forbrugertendenser er begyndt at blomstre op i disse nye krisetider. Noget tyder på, at man planlægger, inden man tager ud og købe ind i supermarkedet. Man bestræber på at besøge supermarkedet højst een gang om ugen for at mindske smitterisikoen.

Man køber stort ind og planlægger efter at lave mad til flere dage. Man begynder at købe mere online. Man laver madplaner. Man begynder at bruge maden, som har gemt sig i bunden af fryseren, bagerst i køleskabet og køkkenskabet.

Det er blevet en trend at spise rester og gendyrke sine grøntsager. Madspildskoge-bøger er brugt flittigt. På de sociale medier søger flere danskerne inspiration til opskrifter, korrekt opbevaring af maden samt udnyttelse af resterne.

Ser man på vores nabo England, er de engelske husholdninger allerede i fuld gang. De nyeste tal fra Englands WRAP (Waste & Resources Action Programme) tyder på, at englænderne er begyndt at passe bedre på maden under coronakrisen.

WRAP bestilte en britisk repræsentativ undersøgelse, der blev udført online i april i år med over 4.100 voksne. De vigtigste konklusioner var, at englænderne har bedre styr på deres mad under lockdown, de planlægger mere og bruger mere op, de fryser maden og udnytter resterne.

Alt tyder på at dansk økonomi vil blive hårdt ramt af på grund af covid19, og ifølge regeringen kan coronakrisen udløse fald i BNP på mellem tre og op mod seks procent.

Om danske husholdninger vil følge vores naboers eksempel, vil kun tiden vise. Men noget tyder på at nøjsomhed og sparsommelighed er ved at blive danskernes nye hverdag - og vi er begyndt at være endnu mere opmærksomme på at undgå madspild.

Hvis virksomheder og detailhandlen hjælper forbrugerne aktivt med at træffe de rigtige valg og med at gøre det lettere i forbrugernes hverdag med at forebygge og reducere madspild, vil kampen mod madspild ende med at blive den eneste kamp, hvor alle er vindere.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Energistyrelsen søger dygtig scenarieekspert til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  2. Energistyrelsen søger ekspert i energieffektivisering i industri til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  3. Energistyrelsen søger ekspert i integration af vedvarende energi i el-systemet til internationalt samarbejde

    Energistyrelsen

    Læs Mere
  4. Energistyrelsen søger energiplanlægger med dyb viden om den danske energitransition til Global Rådgivnings internationale program-samarbejder

    Energistyrelsen

    Læs Mere

Forsiden