0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: SF's faktuelle fodfejl forvrænger vigtig debat om dansk landbrug

På flere punkter forvrænger SF-politikere klimadebatten med faktuelle fejl, skriver EU-parlamentariker Asger Christensen (V) i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Alle danskere og alle europæere, ja nok alle mennesker i verden, skal tvinges til at ændre deres madvaner. Sådan lyder budskabet fra Socialistisk Folkeparti.

Det er selvfølgelig fint, at nogen partier vil diktere, hvad folk spiser, selv om jeg langt fra er enig. For mig opstår problemet, når argumenterne for at ville presse kød væk fra danske landmænd samt middagsborde hviler på forkerte og misvisende oplysninger.

Og det er netop tilfældet med indlægget, som medlem af Europa-Parlamentet Kira Marie Peter-Hansen (SF) og folketingsmedlem Carl Valentin (SF) forfattede for nylig.

Derfor tillader jeg mig at optrevle de vildledende pointer.

Kødforbruget vil vokse

For det første påstår de to SF’ere, at verdens samlede kødproduktion reduceres, hvis vi producerede mindre kød i Danmark og EU. En påstand, som overhovedet intet belæg har – tværtimod!

Den globale efterspørgsel på kød forventes at stige fra 258 millioner tons i 2005 til 455 millioner tons i 2050. Kort sagt skyder appetitten på kød heftigt i vejret over de næste 30 år. Vi nærmer os en fordobling af efterspørgslen på blandt andet bøffer og bacon.

Stigningen skyldes især, at verdens befolkningen vokser med 20 procent frem mod 2050. Samtidig forøges den globale middelklasse, og historisk set køber folk mere kød, når de får flere penge på kontoen.

At hævde at mindre kødproduktion i EU og Danmark vil begrænse udbuddet i resten er verden, kan derfor ikke være mere forkert. Med stigende efterspørgslen de næste årtier vil produktion af kød følge med – og hvis vi ikke producerer det i her i Europa, vil klimaaftrykket formentlig være større i sidste ende.

Glemmer forbehold

Netop det kommer Kira og Carl også ind på. De to postulerer misledende, at »kun cirka en fjerdedel af det danske landbrugs klimareduktioner erstattes af udenlandske udslip«, hvis vi skruer ned for produktion af kød i Danmark og EU.

Konklusionen henter de to fra De Miljøøkonomiske Vismænds rapport ’Økonomi og Miljø 2019’. Men SF’erne glemmer – eller dropper bevidst – at medtage de nødvendige, relevante forbehold i deres indlæg. Beregninger om direkte CO2-lækage til andre lande er først og fremmest behæftet med stor usikkerhed. Vismændene forklarer ligeledes, at for hvert ton CO2-e, der skæres herhjemme, hvis landbrugsproduktionen reducere, øges udledningen med 12 procent i udlandet.

I samme rapport slår vismændene fast, at produktion af kød i Danmark er 50 procent mere klimaeffektivt end animalsk produktion uden for EU. Nye og gamle undersøgelser har vist, at vi endda har et af de mest klimaeffektive kødproduktioner i både EU samt resten af verden.

Så at love læserne her hos Politiken Miljø & Klima, at det ikke påvirker klimaaftrykket betydeligt at flytte produktion af kød til udlandet, er bedragende.

Forudsætningen for SF’s postulat er også, at alle andre lande overholder Paris-aftalen. Ellers vil CO2-lækagen blive meget højere. Allerede nu har USA meldt sig ud af den internationale aftale, og mange andre lande er meget langt fra at leve op til de fælles mål. Man kan kalde det naivt at fastholde, at kun en fjerdedel af vores landbrugs klimareduktioner vil blive erstattet af udenlandske udspil.

Forkert tal om klimaudledning

Kira og Carl fastholder også fejlagtigt, at 19 procent af Danmarks udledning af klimagasser stammer fra produktionen af svin og køer. Men faktisk er aftrykket fra animalsk produktion 13,1 procent. Altså en overvurdering på næsten en tredjedel.

Medregner man klimaudledningen fra de dyrkede landbrugsarealer, der producerer foder til dyrene, kommer man tættere på 19 procent.

Logikken fra Kira og Carl er, at jorde, der i dag benyttes til foder, ikke vil blive dyrket, hvis vi stopper med at producere kød. Men det er også forledende. Jorden vil formentlig blive brugt til at dyrke grøntsager og frugter til danskerne, der jo stadig skal have mad på bordet, selv om de ikke må spise kød. Også her savner jeg saglighed i påstandene.

Afslutningsvis må jeg understrege, at fødevareklyngen i dag bidrager med 186.000 jobs fordelt over hele Danmark. Det samlede bidrag udgør endda 5,2 procent af den danske BNP.

Endnu en vigtig detalje er, at 75 procent af den danske fødevareklynges produkter eksporteres. Varerne sælges til EU’s indre marked, men også Asien og Amerika, hvor kødproduktionen tærer mere på klimaet. Således er vores landbrug vigtig indtægtskilde for danske virksomhederne, som forsvinder, hvis kød ikke skal produceres i her i landet.

Stopper vi store dele af vores produktion, mister mange danskere deres job, og Danmark taber vækst. Socialistisk Folkeparti forholder sig ikke til, hvad dem, der vil miste deres levebrød, skulle gøre, hvis man kvæler dansk kødproduktionen. Og så vil klimaaftrykket med meget stor sandsynlighed ryge i vejret, fordi andre lande ikke har så klimavenlige landbrug som Danmark.

Politikere skal have lov til at agitere for at tvinge kød af folks tallerkener – men lad os i det mindste have en saglig og faktuel debat.

Læs duplik fra Kira Marie Peter-Hansen og Carl Valentin herunder.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden