0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.mk@pol.dk

Debat: Landbruget mener at have løst problemet med soja og afskovning – men det har de ikke

RTRS-certifikaterne er utilstrækkelige som klimaværktøj for landbruget, skriver Gry Bossen, politisk koordinator, Verdens Skove og Tarjei Haaland, klima-og energipolitisk rådgiver, Greenpeace, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sidste efterår så vi dele af Amazonas-regnskoven stå i flammer, og dette forår sætter skovrydningen i Amazonas nye rekorder. Fornylig kom det frem, at der i årets første fire måneder er blevet fældet mere skov i Amazonas end nogensinde før.

Det er ikke bare Amazonas-regnskoven, der er under angreb. Det er også mindre kendte – men værdifulde biologisk mangfoldige skovområder – som den brasilianske skovsavanne Cerradoen og Gran Chaco, der strækker sig over Argentina, Bolivia og Paraguay. Skovene ryddes for at skabe plads til landbrug, og enorme områder er blevet til nye sojamarker.

Danmark har desværre en aktie i denne udvikling.

Verdens Skove har for nylig udgivet en rapport i samarbejde med Mighty Earth i USA og Regnskovsfondet i Norge, der linker importen af soja til Danish Crown, Danmarks største svinekødsproducent, til skovrydningen i Sydamerika. Ifølge rapporten kommer mindst halvdelen af Danish Crowns sojaimport fra områder, hvor der er risiko for, at skovene er blevet ryddet.

At Danish Crown ikke er i stand til at dokumentere, at den ristede hotdog hos pølsemanden ikke har en bismag af afbrændt regnskov, viste selskabet tydeligt i sin reaktion på Verdens Skoves kritik i Dagbladet Information.

Det var således en ren tilståelsessag, da Danish Crowns viceadministrerende direktør, Preben Sunke, til Information svarede på rapportens kritik:

»Jeg tror desværre, de har ret i, at vi får soja fra afskovede områder, for jeg kan ikke dokumentere andet.«

Danish Crown har ellers lanceret en handlingsplan for ansvarlig soja, hvor de fra 1. oktober 2020 forpligtede sig til at købe såkaldte RTRS-certifikater/kreditter med henblik på at gøre det importerede sojafoder til at fodre svin, der slagtes som en del af virksomhedens danske produktion, ’ansvarligt’.

Danish Crown lovede også at arbejde for, at al den soja, der medgår i dansk svineproduktion, skal være sporbart og dokumenteret fri for afskovning – legalt eller illegalt – senest i 2025.

Det er både for lidt og for sent.

Kreditsystem med huller

RTRS-kreditter garanterer ikke, at den soja, der importeres til at fodre danske svin er afskovningsfri. RTRS tillader nemlig soja fra områder, hvor skoven er blevet såkaldt ’lovligt’ ryddet så sent som i juni 2016.

Set i lyset af en svag miljølovgivning og dårlig håndhævelse i mange af de lande, hvor sojaen kommer fra, har sondringen mellem lovlig og ulovlig skovrydning kun begrænset relevans.

Samtidig betyder systemet med kreditter, at den certificerede og ikke-certificerede soja ikke holdes adskilt under transporten, og derfor garanterer RTRS-kreditter ikke, at den soja, der ankommer til danske havne, er afskovningsfri.

Og et mål i 2025 betyder, at Danish Crown accepterer, at hotdoggen må smage af skovrydning hele fem år endnu.

Et problem ved sojaimporten, som kreditter og certificeringer derudover slet ikke adresserer, er den store og stigende vækst i efterspørgslen efter soja. Konsekvenserne af sojaproduktionen og den stigende efterspørgsel skal der reageres på – og det må ske med politisk handling.

Danmark importerer årligt 1,7 millioner tons soja til dyrefoder, som ved produktionen udleder 6,2 millioner tons CO2. Vi står som land for fem procent af EU’s samlede sojaimport på trods af, at danskerne kun udgør én procent af EU’s befolkning og areal.

Kolossal sojaimport

Med den kolossale sojaimport beslaglægger dansk landbrug arealer uden for landets grænser, der svarer til Sjælland, Falster og Langeland tilsammen. Det kommer oveni, at halvdelen af Danmarks landareal, hele 80 procent af Danmarks eget landbrugsareal, bruges til at dyrke foder til dyr. Danmarks enorme produktion af kød og mejeriprodukter har store omkostninger både for klimaet, miljøet og biodiversiteten herhjemme såvel som i Sydamerika.

I denne tid, hvor vi både står midt i en akut klimakrise og en biodiversitetskrise, må vi stille spørgsmålet til de danske politikere: Skal Danmark virkelig fortsætte med en årlig storproduktion af 32 millioner svin og godt 1,5 million køer, der kræver langt mere foder, end hvad der kan produceres bæredygtigt?

Vi opfordrer fødevareminister Mogens Jensen (S) og regeringen, men også Folketingets øvrige partier til at omstille dansk landbrug, så det som minimum ikke er afhængig af import af soja til dyrefoder, som ikke kan dokumenteres at være afskovningsfrit, og som overtræder oprindelige folks rettigheder.

Danmark er et lille land, men vi har et uforholdsmæssigt stort og skadeligt aftryk på Sydamerikas skove. Dansk landbrug bør omstilles til at producere flere plantebaserede fødevarer, som der faktisk er en stigende efterspørgsel efter, og dermed lette presset på skovene.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. CARE Danmark søger en klimarådgiver

    CARE Danmark

    Læs Mere
  2. Vejingeniør, trafikingeniør til tværfaglige infrastrukturprojekter

    NIRAS

    Læs Mere
  3. Seniorprojektledere med erfaring og interesse inden for jord- og grundvandsforurening

    NIRAS

    Læs Mere
  4. Projektleder til kortlægning af forurenede byggematerialer og ressourcekortlægning i forbindelse med nedrivning/renovering.

    NIRAS

    Læs Mere

Forsiden