0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto.
Foto: Pressefoto.
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.mk@pol.dk

Klimarådet svarer: Vi er tryggere ved CO2 i undergrunden end i atmosfæren

For at opfylde Danmarks klimamål er det nødvendigt at indfange store mængder CO2, skriver Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, og Poul Erik Morthorst, medlem af Klimarådet, i dette svar til brintbranchen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Brint kan anvendes til mange forskellige formål. Det kan erstatte kullet i stålproduktion, øge energiindholdet i biobrændstoffer eller anvendes til at producere kemikaliet ammoniak. Verden bruger faktisk over 180 millioner tons ammoniak om året, primært til kunstgødning, og for alene at dække det formål skal der bruges grøn strøm svarende til halvdelen af EU’s elforbrug.

Der er med andre ord et gigantisk marked for grøn brint, som både kan fortrænge den gas, der i dag bruges til fremstillingen af sort brint, samt olie i transportsektoren og kul i industrien.

Alligevel er Brintbranchen ivrige efter at bruge den vigtige, men på kort sigt knappe grønne brint til at producere kulstofholdige brændsler.

En prioritering, som Klimarådet ikke deler.

CCS giver CO2-reduktion

For at opfylde Danmarks klimamål er det nødvendigt at indfange store mængder CO2, som ellers ville blive udledt i atmosfæren og dermed fortsætte opvarmningen af kloden. Den indfangede CO2 kan herefter enten blive brugt til at producere brændsler ved tilsætning af brint og dermed fortrænge andre fossile brændsler – det kaldes CCU – eller CO2’en kan blive lagret permanent i undergrunden – det kaldes CCS.

Grøn brint kan bruges til at fortrænge CO2 på mange måder, men hvis man anvender den til CCU, misser man muligheden for at få dobbelt CO2-fortrængning. Med CCS kan vi både få klimagevinsten ved at lagre CO2 i undergrunden og samtidig bruge brinten til at reducere udledningerne andre steder, for eksempel ved produktion af ammoniak som brændsel til skibe.

Klimarådet anbefalede i sin rapport fra marts, at CCS bliver en vigtig brik i Danmarks grønne omstilling. Det gjorde vi, fordi teknologien på kort sigt leverer reduktioner og på længere sigt leverer negative udledninger, som er nødvendige for at indfri Paris-aftalens temperaturmål. Samtidig skal vi udvikle og opskalere den grønne brintproduktion.

Mest mulig grøn omstilling for pengene

Brintbranchen kritiserer Klimarådets fokus på pris. Men vi mener faktisk, at vi til hver en tid skal vælge de mest omkostningseffektive løsninger, da det vil kunne give os flest mulige reduktioner til gavn for klimaet. Og CCS er indtil videre meget billigere end CCU.

Klimarådet har tidligere estimeret, at prisen for CCS er i omegnen af 1.000 kroner per ton frem mod 2030, heraf cirka to tredjedele til fangst af CO2 og en tredjedel til transport og lagring. Klimapartnerskabet for Energi og Forsyning har regnet sig frem til, at prisen for Power to X og herunder CCU ligger på 2.600-3.700 kroner per ton CO2 i 2030.

Selv med fortsat teknologiudvikling og massive prisfald på brint vil CCU have meget svært ved at konkurrere med CCS.

CO2 er sikrere i undergrunden end i atmosfæren

FN’s videnskabelige panel for klimaforandringer, IPCC, har vurderet, at det er overvejende sandsynligt, at mere end 99 procent af den lagrede CO2 forbliver i undergrunden efter 100 år, hvis lagrene er ordentligt udførte. Der er altså ikke tale om en klimabombe i undergrunden, som Brintbranchen beskriver.

Selv hvis en lille del af CO2’en skulle sive ud over tid, køber vi os med CCS meget værdifuld tid i klimakampen og begrænser opvarmningen på kort sigt, hvilket reducerer risikoen for at ramme såkaldte ’tipping points’, hvor opvarmningen eskalerer. Vi sover tryggere om natten med CO2 i undergrunden end i atmosfæren.

Klimarådet vil alt andet end business-as-usual

Selv hvis CCU-producerede brændsler bliver en vare på de globale hylder, som Brintbranchen siger, vil en indtægt derfra stadig være behæftet med stor usikkerhed og ikke nødvendigvis overstige udgifterne til produktionen. Kan Danmark bevise, at vi kan lagre CO2 effektivt, kan den billigere CCS-teknologi potentielt skabe ekstra indtægter, da den danske undergrund rummer så meget plads, at andre landes CO2 også vil kunne lagres her. Faktisk rummer den danske undergrund plads til 500 års udledninger på Danmarks nuværende niveau.

Det er ikke en opfordring til business-as-usual, som Brintbranchen skriver, for Klimarådet ønsker, at alle sektorer følger med i omstillingen af det danske samfund, så vi kan blive CO2-neutrale. CCS er bare én af de mange måder, vi skal nå vores langsigtede mål på.

Derfor er det vigtigt, at politikerne snarest lægger en konkret strategi for både CCS og for brint, så vi hurtigt kan komme i gang med den grønne omstilling. Den gode nyhed for Brintbranchen er, at de selv uden CCU fortsat vil have et gigantisk marked, de kan boltre sig på, når verden efterspørger mere grøn brint.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. Energiplanlægger søges til By, Kultur og Miljøsekretariatet

    Roskilde Kommune

    Læs Mere
  2. Faglig stærk planlægger til byer og det åbne land

    Lolland Kommune

    Læs Mere
  3. Strategisk kommuneplanlægger

    Lolland Kommune

    Læs Mere
  4. Sektionsleder for Plan i Teknik- og Miljøafdelingen

    Silkeborg Kommune

    Læs Mere

Forsiden