0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

V-politiker: Ny model for landbrugsstøtten skal redde klima og biodiversitet

Europæiske landmænd skal bidrage til at løse udfordringer med klima, miljø og biodiversitet. En løsning er at ændre støttereglerne, skriver Asger Christensen (V), medlem af Europa-Parlamentet, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Europæiske landmænd skal være med i frontlinjen i kampen for den grønne omstilling. Landbrug spiller en vigtig rolle, når vi skal begrænse udslippet af drivhusgasser, og når vi skal redde biodiversiteten, som lider i Europa.

Nogle foreslår, at vi ikke længere må nyde lækre, møre steaks, brunch med æg og bacon eller en velsmagende burger frisk fra terrassegrillen om sommeren. Men i mine øjne er det ikke en realistisk løsning. De fleste vil fortsat gerne mæske sig med kvalitetsfødevarer fra danske landmænd.

Svaret på udfordringen er i stedet, at vi hjælper landbruget med at omstille til den grønne tidsalder med klimavenlige og miljørigtige fødevarer. Som medlem af Europa-Parlamentet sidder jeg som den eneste dansker i landbrugsudvalget.

Derfor har jeg siden min første dag i parlamentet advokeret for at ændre i støtten til landmænd. Lige nu er vi i gang med forhandlingerne om den fremtidige landbrugspolitik fra 2021-2027, som følger EU’s flerårige budgetperiode.

Min kamp for et grønnere landbrug

Med landbrugsreformen er det mit mål at give landmænd bedre mulighed for at gøre en indsats for klima, miljø og biodiversitet.

Helt konkret foreslår jeg blandt andet at ændre støttemodellen for landmænd. Vi skal flytte os fra en nettoareal- til bruttoarealmodel. Det lyder måske ikke, som om det gør en forskel for bierne og landbrugets klimaaftryk – men det gør det.

I dag mister landmænd støtte, hvis bare den mindste kvadratmeter ikke er trimmet eller dyrket. Det betyder, at landmænd er nødt til at begrænse naturen for ikke at miste en del af deres levegrundlag – og det taber klimaet, biodiversiteten og miljøet på.

Bruttoarealmodellen gør det muligt for landmænd at have mere fri natur på marken. Den nye model vil gøre det muligt at have højt græs, træer eller selvdannede søer – også på områder der ikke egner sig til at dyrke fødevarer. Lader vi den fri natur få mere plads booster det biodiversiteten, det gavner klimaet, og det er til glæde for miljøet.

Til gavn for klima, biodiversitet - og statskassen

Netop det underbygger et notat fra fødevareministeren. Sidste år bekræftede fødevareministeriet i et svar til Folketinget, at en bruttoarealmodel vil være godt for både biodiversitet, klima og miljø. Faktisk vil det endda være godt for statskassen.

Det skyldes, at den nuværende model er administrativ tung for myndighederne. Den nye model effektiviserer myndighedernes arbejde, så de kan spare tid og ressourcer.

Også landmænd investerer meget tid i at dokumentere, at de efterlever reglerne for nettoarealmodellen, hvilket de med en ny støtteordning undgår.

Ny model møder ubegrundet skepsis

Selvfølgelig er der modstanderne af den nye model i parlamentet. Nogle af mine østeuropæiske kolleger frygter, at bruttoarealmodellen vil blive misbrugt i deres hjemlande, hvor landmænd fristes til at udnytte støttereglerne. For at imødekomme den udfordring skal det selvfølgelig begrænses, hvor stor en del af sit markareal den enkelte landmænd kan få støtte for, hvis det ikke bruges til at opdyrke fødevarer.

Trods kritikken taler kampen for klima og biodiversitet for en bruttoarealmodel. Mit arbejde for at få udbredt opbakning til modellen har heldigvis båret frugt og blandt andre overbevist flere af mine kolleger i parlamentet. Den danske regering har ligeledes valgt at arbejde for forslaget, som oprindeligt var en ide avlet under den tidligere Venstre-regering. Et bredt flertal i Folketinget har således givet mandat til, at fødevareminister Mogens Jensen (S)promoverer bruttoarealmodellen i EU-Rådet.

Ud over mit arbejde for at ændre modellen fokuserer jeg med den kommende landbrugsreform på flere andre forslag til at gøre landbruget mere bæredygtigt og give større incitamenter til, at landmændene dyrker den grønne omstilling endnu mere.

Reformen vil uden tvivl resultere i en langt grønnere landbrugspolitik. I Danmark producerer vi allerede nogle af de mest klimavenlige fødevarer i verden, men vi skal blive endnu bedre – og andre europæiske lande, som halter bagud, skal op på dansk niveau. Præcis derfor skal vi støtte landmænd i hele EU i at styrke omstillingen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce