0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
SF
PR-foto: SF
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

SF-politikere: EU's fødevarestrategi ignorerer 'grisen' i rummet

Hvis vi vil være seriøse om klimakampen, kan vi ikke ignorere Europas kødproduktion, skriver EU-parlamentariker Kira Marie Peter-Hansen (SF) og fødevareordfører Carl Valentin (SF) i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det står klart for flere og flere, at intensivt dyrehold er det største enkeltstående problem i det globale fødevaresystem.

Dyreproduktionen har nået et ødelæggende niveau for både klima, miljø, biodiversitet og sundhed.

12-17 procent af EU’s klimagasser kommer fra den animalske produktion, og i Danmark står produktionen af køer og svin alene for 19 procent af Danmarks samlede klimaudslip. Selv hvis man ikke selv spiser kød, risikerer man at påvirke sit helbred af at bo tæt på en svinefabrik: Ammoniak i luften øger nemlig risikoen for at blive syg.

Derfor skal både Danmark og Europa producere og spise langt mindre kød og animalske produkter.

EU-Kommissionen glemmer kødet

I dag, onsdag, præsenterede EU-Kommissionen sit Jord til Bord-forslag, som skal sætte rammen for fremtidens fødevareforsyning i EU med forslag inden for landbrug, sundhed, dyrevelfærd og madspild. Det er meget tiltrængt at regulere fødevareproduktionen mere holistisk.

Men vi kan se, at Kommissionen endnu engang vælger at ignorere elefanten (eller grisen) i rummet.

I stedet for at sætte et reduktionsmål for kødproduktionen fokuserer man i stedet på at gøre produktionen lidt mindre ødelæggende per kilo kød – positivt, ja, men også helt vildt utilstrækkeligt.

Mindre kød på middagstallerkenerne

Kødindustrien siger ofte selv, at hvis Danmark og EU skruer ned for sin kødproduktionen, flytter den bare til udlandet, og kød-forbrugsfesten fortsætter i samme fart.

Det er rigtigt, at hvis vi skruer ned for produktionen, skruer andre lande måske lidt op. Men langt fra i et 1:1-forhold. Ifølge vismændende vil kun cirka en fjerdedel af det danske landbrugs klimareduktioner erstattes af udenlandske udslip, hvis andre lande også leverer på Parisaftalen. Derfor vil det alt andet lige føre til mindre kødproduktion globalt, hvis vi producerer mindre kød i Danmark og EU.

Samtidig er produktion jo kun den ene side af mønten: den anden er os selv som forbrugere, for vi er nødt til at spise langt mindre kød. Også for vores sundheds skyld.

Heldigvis er europæiske og danske virksomheder opfindsomme, og de er i fuld gang med at udvikle nye plantebaserede kødalternativer – Arla og Thise har lanceret plantedrikke, Naturli har en hel række af plantebaserede produkter i køledisken i flere lande, og danskejede The Meatless Farm vil konkurrere med det amerikanske Beyond Meat.

Virksomhederne kigger altså nye veje, og det er helt tydeligt, at planteprodukterne bliver mere og mere populære. I Coops butikker blev salget af plantemælk mere end seksdoblet mellem 2013 og 2018, og knap tre ud af fire unge siger, de vil spise mindre kød.

Det plantebaserede marked er altså i rivende udvikling, og det skal vi politikere selvfølgelig skabe de bedste rammer for.

Vi kan eksportere fremtidens fødevarer

Når vores virksomheder er innovative, betyder det ikke kun, at vi stadig kan få spaghetti med ’kødsovs’, selv om vi vil spise mindre kød. Det er også et enormt eksportpotentiale.

Ligesom Danmark er gået forrest på vindmølleteknologi og i dag inspirerer hele verden, skal vi sørge for, at hele verdens voksende middelklasse får øjnene op for plantebaseret mad.

Det bliver ikke nogen let opgave. Men alternativet – at milliarder af mennesker i fremtiden spiser ligeså meget kød som danskerne – vil ganske enkelt køre kloden i sænk.

Vi kan jo starte med at sætte en stopper for, at EU spenderer et tocifret euro-millionbeløb på kampagner, der skal få europæerne til at spise mere kød. De penge kunne vi oplagt bruge på at promovere sunde, plantebaserede fødevarer og en mere klimavenlig fremtid.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce