0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
MOE
PR-foto: MOE

Lisbjerg Bakke i Aarhus – ikke ejet af AAB, men af Al2bolig – er det første eksempel på almene træboliger herhjemme.

Miljø og Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rammeaftale på 1 milliard: Hver anden nybyggede bolig i Danmarks største boligorganisation skal være i bærende træ

AAB har sat en rammeaftale om 600 modulboliger i bærende træ de næste fire år i udbud. Det svarer til halvdelen af den almene organisations nybyggeri. Scandi Byg kan bygge træ i op til seks etager, men afventer myndighedsgodkendelse.

Miljø og Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mens vores skandinaviske naboer længe har bygget meget og højt i træ, går udviklingen herhjemme noget langsommere. Inden for de seneste år er byggeriet dog begyndt at rykke på sig, og nu kaster også landets største almene boligforening, AAB, sig over træbyggeri.

I begyndelsen af sommeren sendte AAB en rammeaftale på 600 modultræboliger til en værdi af én milliard kroner i udbud frem til 2024.

AAB
PR-foto: AAB

Christian Høgsbro, adm. direktør AAB.

Det svarer til, at mindst halvdelen af AAB’s nybyggeri de næste fire år vil bestå af træ, siger Christian Høgsbro, adm. direktør i AAB.

»Vi udelukker ikke beton og andre materialer fremover, men vi satser i høj grad på bæredygtighed, og der er træ en vigtig vej frem,« siger direktøren til Politiken Byrum.

AAB råder over små 20.000 boliger i Storkøbenhavn. De nye træboliger skal både opføres på bar mark og i fortætning, både i nye byområder som Ørestad og Nordhavn samt i kommuner vest og nord for København.

Boligerne skal opføres som præfabrikeret modulbyggeri i bærende træ.

Modulbyggeri skal fjerne problemer

Det er ikke mindst de danske regler, der står i vejen for træbyggeri herhjemme. Flere udviklere melder sig klar til at bygge i træ, men giver samtidig udtryk for, at de har svært ved at komme igennem hos myndighederne.

Politiken Byrum kunne i marts fortælle, at et træbyggeri i seks etager i København, som på daværende tidspunkt skulle have stået færdigt, endnu ikke havde fået byggetilladelse. Ifølge både Københavns Kommune og Cree Danmark, der står bag, skyldes forsinkelsen, at kommunen har svært ved at håndtere træbyggeri i højden, fordi der endnu ikke findes vejledninger i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Det er, når man skal op i højden, at der er udfordringer

I Køge valgte pionererne bag Fællesbyg Køge Kyst i marts 2019 helt at droppe sine planer om at bygge i træ for i stedet at opføre fællesboligbyggeriet i beton. Her var årsagen økonomi.

Hvilke overvejelser gør I jer om de udfordringer, der ofte følger med træbyggeri?

»Det er, når man skal op i højden, at der er udfordringer. Det første almene træbyggeri i Lisbjerg i Aarhus blev mødt med ret omfattende brandkrav. Derfor tænker vi, at vi bliver nødt til at prøve nogle mere afprøvede byggekoncepter, og det er derfor, vi tænker modulbyggeri,« svarer Christian Høgsbro.

Scandi Byg: Vi kan, men må ikke, bygge i 6 etager

Christian Høgsbro kan endnu ikke sige, hvor højt AAB forventer at bygge sine træboliger – det afhænger af de muligheder, bygningsreglementet giver, siger han.

Danmarks største modulbygger, MT Højgaard-selskabet Scandi Byg, kan opføre træmodulbyggerier i op til seks etager, siger selskabets direktør til Politiken Byrum. Virksomheden mangler dog den brandtekniske godkendelse, men det er lige om hjørnet, vurderer direktøren.

»Når vores brandtekniske eftervisninger er på plads, er der konstruktionsmæssigt intet til hinder for, at vi kan gå i seks etager,« siger Jesper F. Hoffmann, konstitueret direktør og salgsdirektør.

Rammeaftale skal sikre effektivitet og færre konflikter

At AAB udbyder byggeriet som en rammeaftale, sker for at sikre større effektivitet, fleksibilitet og tættere partnerskab med entreprenører og rådgivere, siger Christian Høgsbro.

Oplever I komplikationer i dag, fordi jeres projekter ikke er i rammeaftaler?

»Helt sikkert. Hver eneste gang vi har en ny byggesag, skal vi starte forfra med at byde opgaver ud. Der mener vi, at vi kan spare noget tid og nogle penge,« svarer Høgsbro.

Han giver et eksempel fra Skovlunde, hvor AAB er i gang med at bygge punkthuse ved en nedlagt børnehave. Et stykke derfra har AAB et lignende projekt ved en anden nedlagt børnehave, men i henhold til udbudsreglerne skal de to projekter udbydes særskilt, så AAB ikke kan høste stordriftsfordele, som Høgsbro formulerer det.

Konstruktionsmæssigt er der intet til hinder for, at vi kan gå i seks etager, men lovgivningen har endnu ikke åbnet for det, som de har i vores nabolande

Derudover kan en rammeaftale mindske antallet af konflikter, mener han.

»Hvis man bliver uvenner på en byggesag under en rammeaftale, påvirker det også den næste, så parterne er mere interesserede i at løse det i mindelighed, end man ellers ville være,« siger Høgsbro.

Forventer I, at jeres træbyggerier bliver dyrere, end når I bygger i beton?

»Egentlig ikke så meget, for det må være op til dem, der byder ind. Der er jo ingen tvivl om, at vi regner med, at rammeaftalen vil gøre det billigere og ikke dyrere. Ellers forsvinder ideen med udbuddet lidt,« svarer Høgsbro.

Er dette begyndelsen på, at AAB kommer til at bygge mere i træ?

»Det er det helt klart. Det er det, vi satser på,« svarer Høgsbro.

Udbuddet lukkede 31. juli. AAB har endnu ingen dato for, hvornår man vil offentliggøre de prækvalificerede teams.

Denne artikel er oprindeligt bragt af Politiken Byrum.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden