0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miljø og Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikerne tror, at naboer altid er imod vindmøller – det er en misforståelse

Nogle politikere bremser vindmølleprojekter af hensyn til naboerne, men tit bunder borgernes harme i, at de vil inddrages mere, skriver Kristian Borch, ekstern lektor, i dette indlæg.

Miljø og Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den danske økonomi kan genstartes med grønne investeringer. Og ja, det bliver dyrt. Til gengæld er der udsigt til masser af nye arbejdspladser og øget eksport. Danmark har et samlet grønt vækstpotentiale på 270 milliader kroner i årlig meromsætning i 2035 sammenlignet med i dag, lyder et estimat fra Damvad Analytics.

Sådan en vækst og omstilling kommer dog ikke af sig selv. En ofte overset aktør i den sammenhæng er efter min mening den med det største potentiale og vigtigste rolle: kommunerne.

Imidlertid halter den grønne omstilling bagud i mange kommuner. Der hersker nemlig politisk uro omkring opstilling af vindmøller. Det er ligefrem tvivlsomt, om nogle kommuner overhovedet er i stand til at planlægge for vedvarende energi.

En årsag er, at mange kommunalpolitikere tøver med investeringer i vedvarende energi. De overser potentialet for lokale vækst og jobs, som vedvarende energi og andre grønne projekter tilbyder.

En anden årsag til nogle lokalpolitikernes tøven mod ny vedvarende energi i er frygten for borgernes reaktion i form af det såkaldte nimby-fænomen – not-in-my-back-yard, eller ikke-i-min-baghave.

Står tilbage med ulemperne

Nimby-forklaringen kan bedst beskrives som misfortolkning af naboernes legitime bekymring for større forandringer i nærområdet, og at den i stedet skyldes selvcentret modstand mod spoleret udsigt og helbred.

Forskningen viser nemlig noget ganske andet. Når man spørger de borgere, som udtrykker betænkeligheder ved anlæg til vedvarende energi – altså vindmøller eller solpaneler – handler det i højere grad om uretfærdighed.

En uretfærdighed, der først og fremmest opstår ved, at kun få lokale jordejere får tilbudt store pengebeløb af udefra kommende energiselskaber. Energiselskaberne som ofte trækker hele overskuddet fra den producerede vedvarende energi ud af lokalområdet. Det øvrige lokalsamfund oplever omvendt at stå tilbage med generne.

Denne følelse af uretfærdighed forstærkes ovenikøbet ved, at mange kommuner ikke er gode til at gøre planlægningen transparent for den almindelige borger og inddrage dem i beslutninger, der kommer dem ved.

Følelse af medejerskab

Heldigvis behøver det ikke at være sådan. Der findes energiselskaber, som er interesserede i at finde modeller, der øger lokalbefolkningens inddragelse og opbakning. Samtidig har kommuner med ambitiøse klima-målsætninger allerede vist, at det med fordel kan lade sig gøre at inddrage borgerne i grønne tiltag.

OECD, som har undersøgt gevinsten ved vedvarende energi ved landdistrikter, peger også på mange fordele ved øget inddragelse. For eksempel at produktion af vedvarende energi giver nyt skattegrundlag, og at lokalproduceret grøn el og varme giver indbyggerne adgang til billigere energi for eksempel via fjernvarme.

Erfaringen taler sit tydelige sprog: når borgere engageres i de detaljerede og lokale afvejninger ved eksempelvis nye vindmøller i deres landskab, så skabes der lokalt en følelse af medejerskab. Et medejerskab, der kun forøges hvis lokalsamfundet samtidig sikres, at dele af overskuddet tilflyder den lokale økonomi, og derigennem medvirker til at skabe velfærd, velstand og arbejdspladser lokalt.

Potentiale for lokal vækst

På den måde undgår kommunen konflikter med borgere, der føler sig usikre over for fælles energiprojekter såsom fjernvarme, vindmøller og solcelleparker. Der er gode erfaringer at trække på fra de førende kommuner. Blandt andet sker der spændende ting på Samsø, Ærø og i Ringkøbing-Skjern, hvor forskellige modeller til inddragelse af lokalbefolkningen bliver afprøvet.

Herhjemme er der desværre stadig meget lidt forskning og opmærksom fra medierne på denne vigtige lokale forankring af den grønne omstilling.

En af undtagelserne er denne historie fra Hirtshals sidste år, hvor alle kan finde inspiration i, hvordan lokale ildsjæle og en almennyttig fond har formået at opføre Danmarks første vindmøller helt uden offentlige støttekroner. Dermed har borgerne fået stor selvbestemmelse over projektet og profittens fordeling i lokalmiljøet.

Der ligger altså et betydeligt potentiale for lokal grøn vækst. Kommunernes strategiske energisamarbejde hjulpet på vej af Energistyrelsen og KL er et oplagt sted for den grønne genstart af Danmark, men det kræver at borgerne inddrages langt bedre end der er tradition for i dag. Det er en af de vigtigste nøgler til at realisere potentialet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

  1. CARE Danmark søger en klimarådgiver

    CARE Danmark

    Læs Mere
  2. Vejingeniør, trafikingeniør til tværfaglige infrastrukturprojekter

    NIRAS

    Læs Mere
  3. Seniorprojektledere med erfaring og interesse inden for jord- og grundvandsforurening

    NIRAS

    Læs Mere
  4. Projektleder til kortlægning af forurenede byggematerialer og ressourcekortlægning i forbindelse med nedrivning/renovering.

    NIRAS

    Læs Mere

Forsiden